Børnegården snart fortid i Radsted

Byrådet i Guldborgsund kommne besluttede i går at lukke Børnegården i Radsted. De godt 25 børn fra lokalområdet skal fremover gå i børnehave i Sakskøbing. Lukningen blev besluttet trods massive protester fra forældrene.  
Dorte Saft er mor til tre og utilfreds med den markante serviceforringelse i Radsted. Hun mener politikerne ikke har taget beslutningen på det rigtige grundlag.
 
- Politikerne tænker Radsted som Radsted og ikke på hele skoledistriktområdet. Hvor der er mange flere børn at hente, end der er i selve Radsted.
 
Flere politikere stemte mod lukningen, både fordi man mente, at der reelt er børn nok i området og fordi lukningen vil skade Radsted og omegns mulighed for at tiltrække nye familier. Men formanden for Børne- og skoleudvalget jens Erik Boesen er overbevidst om det er den rigtige beslutning.
 
Flere lukninger af børneinstitutioner i Guldborgsund kommune kan være undervejs, fordi kommunen har besluttet at børneinstitutioner med mindre end 40 børn er for små.




Byrådet i Guldborgsund komm8ne besluttede i går at lukke Børnegården i Radsted.

Offentliggjort Sidst opdateret