BØRNEHAVEBARN VED JUBILÆUM: JEG KUNNE SLET IKKE SOVE I NAT
300 børnehavebørn var inviteret til fødselsdag i Zoologisk Have med Pædagogisk Assistent-uddannelsen som vært. Uddannelsen fejrede 25 års fødselsdag. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
300 børnehavebørn deltog i markeringen af 25-års jubilæet for uddannelsen til pædagogisk assistent.
NYKØBING: Børnene havde glædet sig - én enkelt kunne oven i købet slet ikke sove - frem mod fredagens fødselsdagsfest i Zoo Guldborgsund. Det havde de voksne også.
Rigtig mange børnehaver har taget imod invitationen, og deltagerantallet blev derfor øget fra 250 til 300 børn. Her børn fra Kaninbjerget på Pandebjergvej i Nykøbing. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Børnene blev modtaget af en flagallé. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
For fredag fejrede både børn, elever og undervisere 25-års fødselsdagen for en uddannelse, der har dannet grundlag for jobs i alt fra vuggestuer og fritidsordninger til botilbud og specialinstitutioner for mennesker med særlige behov som for eksempel Kofoedsminde. Nemlig uddannelsen til pædagogisk assistent.
Marianne Jakobsen har undervist på PA-uddannelsen i 23 år. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Marianne Jakobsen har været underviser på uddannelsen, der fysisk befinder sig på SOSU Nykøbing F, i 23 år og oplever, at den uddanner en masse gode praktikere igennem undervisning i blandt andet natur og udeliv, sundhed, bevægelse og idræt, kommunikation, psykologi og digital kultur.
Vi hører fra en del praktikpladser, at eleverne herfra er klar til at gå til hånde fra dag ét, fordi de har masser af gå på mod med sig.
Martin Rosendahl, underviser, Pædagogisk Assistent
Man lærer at give omsorg, at støtte og motivere mennesker til at trives og udvikle sig, og man får erfaring med leg, bevægelse og andre udviklende aktiviteter.
Annonce
Børnene lavede jubilæumssten
Og det var netop sådanne aktiviteter, de nuværende elever på uddannelsen havde arrangeret for børnehavebørnene. Blandt andet kunne børnene lave kartoffeltryk i ansigtet, lege lemurer, være med til at støbe en jubilæumssten i beton med mosaikker, lave vulkaner fra bunden og finde delene til et stort puslespil i sandkassen.
Der var børn fra Lolland og til Præstø og selvfølgelig særligt mange fra institutioner omkring Nykøbing. Alle børnene var kommende skolebørn. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Dagen blev indledt med sangleg. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Èn af posterne rummede masser af motoriske udfordringer. Blandt andet at gå i slalom med en frisbee på hovedet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I sandkassen kunne man finde 12 store puslespilsbrikker, der var lamineret og gemt godt. Og som selvfølgelig skulle samles til slut. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Så meget fylder kage til 300 børn - og deres voksne. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Illustratoren Morgenthaler har lavet tegningen, som både kunne findes på kagerne og på trøjerne hos elever og undervisere. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Alle aktiviteter relaterede sig til de dyr, de foregik ved siden af. Ved odderne skulle børnene lege Kims Leg, hvor der gemte sig 10 genstande, som har noget til fælles med en odder. Og det skulle børnene gætte.
- Vi har valgt at holde festen på en grøn ramme i byen, som rummer masser af tematikker med dyr, sandkasse og vulkanlegepladsen, forklarede underviser Martin Rosendahl.
Elever med gå på mod
Uddannelsen til pædagogisk assistent er i løbet af de 25 år lavet om et hav af gange i både længde og format. Blot for at kunne gøre uddannelsen så fleksibel som muligt. Når uddannelsen er færdig efter cirka 2,5 år, oplever Martin Rosendahl, at mange elever fortsætter som vikar eller bliver ansat på deres læreplads.
Andre vælger at bruge uddannelsen som indgang til pædagoguddannelsen, socialrådgiveruddannelsen eller uddannelsen til fængselsbetjent.
- Vi hører fra en del praktikpladser, at eleverne herfra er klar til at gå til hånde fra dag ét, fordi de har masser af gå på mod med sig.
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Mystiske madbakker vakte undren: Kommer de fra Fælleskøkkenet?