Det var to drenges leg med ild, som førte til, at der i går eftermiddag gik ild i en bygning på en nedlagt gård på Kraghave Møllevej ved Nykøbing.
De to drenge på 11 og 13 år har tilstået, at de var gået over i bygningen for at ryge og derefter var gået i gang med at lege ild, og "legen" var pludselig løbet fra dem. Politiet kom i forbindelse med drengene, fordi den ene var gået til bekendelse overfor sine forældre.
Da bygningerne ikke bliver brugt til noget, og der ikke er indlagt elektricitet, var det nærliggende at tro, at ilden var påsat.
Politi og Falcks brandfolk frygtede først, at der var børn fanget i flammerne, for de faldefærdige bygninger bliver nemlig oofte brugt som en tumleplads for området børn. Så da brandfolkenen nåede frem, blev der sat en stor eftersøgning i gang. Heldigvis viste frygten sig at være ubegrundet.
Beredskabsinspektør Kaare Andresen, Guldborgsund Redningsberedskab, fortæller, at branden havde stået på et stykke tid, for bygningen var overtændt, da han nåede frem som den første til brandstedet.
- Da vi fik at vide, at der kunne være børn derinde satte vi straks en eftersøgning i gang. Og Støttepunktet i Nykøbing F. og Beredskabet fra Næstved tilkaldt så vi havde så meget mandskab som muligt til eftersøgning og slukning, siger Kaare Andresen.
Erik Holm og Jakob Poulsen
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde