Bøtø-poolhuse hastebehandles
Marielyst Ferieby med de to byggegrunde nærmest diget. Foto: Privat
Privat
Byggesag med 10 poolhuse i Marielyst Ferieby kommer på politisk møde i næste uge.
BØTØ Det skulle ellers først have været på udvalgets møde i december. Men nu bliver beslutningen om planerne om at opføre 10 nye kæmpesommerhuse på op til 375 kvadratmeter rykket til det kommende møde i kommunens teknik, miljø og ejendomsudvalg 18. november. Det fortæller TV2 Øst.
- Jeg har bedt om at få sagen for i november, fordi vi er ved at have et overblik over, hvad borgerne ønsker. Samtidig synes jeg, at der er mange udmeldinger i sagen. Man skylder både dem, der vil investere i vores kommune og dermed skaffe arbejdspladser, og borgerne, der er nervøse, et svar, fortæller Peter Bring-Larsen (G), formand for teknik, miljø og ejendomsudvalget til TV2 Øst.
Det er ikke en nyhed, der falder i god jord i Ejerforeningen Marielyst Ferieby, hvor man i de seneste uger har protesteret kraftigt mod det planlagte byggeri.
- Det virker både mærkeligt og voldsomt, at man i kommunen mener, at man kan nå at behandle de 767 sider med indsigelser fra partshøringen på bare 14 dage. Det er meget bekymrende, hvis den sag bliver hastet igennem, mener formand for Ejerforeningen i Marielyst Ferieby, Knud Brusgaard Nielsen og fortsætter:
- Der ligger mange detaljerede, grundige og meget principielle indsigelser, og jeg mener simpelthen ikke, at man kan nå at undersøge dybden i dem på den korte tid. Heller ikke selv om de skulle begynde at arbejde i døgndrift på rådhuset.
I sidste uge spurgte Ejerforeningen Marielyst Ferieby i et brev byrådet, om sagsbehandlingen i byggesagen er en skinproces. Det skete på baggrund af en intern mailkorrespondance i forvaltningen, som ejerforeningen mener viser, at byggetilladelsen er givet på forhånd. Den mistanke ligger stadig hos Knud Brusgaard Nielsen.
- Det virker jo helt utroligt mærkeligt, at man i de mails kan læse, hvordan denne sag skal skæres, og at den nok skal gå igennem på den ene eller anden måde. Jeg håber virkelig, at politikerne har mandsmod til at tage sagen i byrådet, siger Knud Brusgaard Nielsen.
Ejerforeningen har allerede besluttet det næste skridt, hvis politikerne stemmer ja til byggeriet i næste uge.
- Så vi anker på stedet til Planstyrelsen og håber, at klagen har opsættende virkning, siger Knud Brusgaard Nielsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned