Det store stillads omkring Væggerløse Hallen er et skridt i opklaringsarbejdet om hallens skader, inden forsikringssagen kan afgøres. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der er endnu ingen forsikrings-afklaring for Væggerløses hal, men målet er, at få samme standard , som før branden.
Birgitte GrønningBirgitteGrønning
OffentliggjortSidst opdateret
VÆGGERLØSE I løbet af to til tre uger forventer Guldborgsund Kommune at have en afklaring på, hvordan Væggerløse Hallen skal genopbygges.
Det står indtil videre kun fast, at der ikke bliver tale om en nybygget hal, for skaderne efter branden 16. juni er ikke så omfattende, at det udløser en bulldozer og et nybyggeri, har forsikringen gjort op. Men hvordan regnestykket derfra ser ud er altså stadig uafklaret.
Hallen har i den seneste uge fået et kæmpe stillads omkring sig, og det er et skridt mod afklaringen, forklarer leder af Guldborgsund Hallerne Mark Stig Andersen.
- Stilladset skal til, for at de afgørende undersøgelser af skaderne kan kortlægges. Om to-tre uger forventer vi et møde med forsikringen, hvor vi ved, hvor vi står. Men målet er, at hallen bliver genopført i en stand, der svarer til fem minutter inden, branden brød ud, fortæller Mark Stig Andersen.
Han forventer ikke, at Guldborgsund Kommune kommer til at supplere byggebudgettet, når forsikringen har lagt sin part.
Annonce
- Det er ikke politisk behandlet, men jeg fornemmer ikke, at kommunen vil komme med flere penge. Derimod er det ikke afvist, at private aktører i Væggerløse og omegn kan komme ind at bidrage, hvis de har ønsker til den kommende hal, siger Mark Stig Andersen og nævner ønsker om et træningsrum til boldklubben eller et mere moderne caféteria som muligheder for private investeringer i forbindelse med genopbygningen.
- Men vi har ingen aktuelle samtaler med private om det endnu, tilføjer han.
Væggerløse Hallen brændte, efter at en af kommunens medarbejdere kom galt af sted med en ukrudtsbrænder.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker