Brand hos købmand
Brand i Spar på Enighedsvej søndag eftermiddag. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Kunder og personale måtte evakueres søndag eftermiddag.
NYKØBING Kunder og personale måtte søndag eftermiddag evakueres fra Spar på Enighedsvej, da der udbrød brand hos købmanden omkring klokken 15.30.
Branden opstod i en fryser i lageret, og den udviklede røg både i lagerrummet og i butikken.
Brandårsagen var ifølge købmand Tommy Pedersen et kabel til fryseren, der var gået i stykker, fordi det var kommet i klemme i en dør.
- Det havde vi desværre ikke været opmærksomme på, men vi slap heldigvis med skrækken, konstaterer Tommy Pedersen, der melder at hverken personale eller kunder kom til skade ved branden.
Lolland-Falster Brandvæsen fik styr på brand og røg, og Spar kunne åbne igen i løbet af cirka en time.
Indsatleder Johnny Rasmussen roser de to ungarbejdere, der var til stede i butikken, da branden brød ud.
- De handlede lige, som de skulle. De var hurtige, og fik roligt kunderne ud af butikken. De fortjener bestemt ros, siger Johnny Rasmussen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned