Brand i autoværksted måske påsat

Falck rykkede torsdag aften talstærkt ud, da der udbrød brand i et autoværksted på Gåbensevej i Nykøbing F.
- Meldingen kom klokken 19.55 og lød på brand nær en tankstation og boliger, så Falck sendte alt det nødvendige mandskab til stedet. Heldigvis kom branden hurtigt under kontrol, og ingen kom noget til, oplyser vagthavende ved politiet i Nykøbing F.
Branden er formentlig opstået i et skur bag autoværkstedet FB Auto.
- Fredag skal der i dagslys foretages undersøgelser på stedet, så det kan afgøres, om branden kan være påsat, siger vagthavende.




Falck rykkede torsdag aften talstærkt ud, da der udbrød brand i et autoværksted på Gåbensevej i Nykøbing F. Branden var muligvis påsat.

Offentliggjort Sidst opdateret