Brand i rendegraver på hovedvej
Brandvæsenet rykkede hurtigt ud til en rendegraver, der var brudt i brand. Foto: Jan Schmidt - XDmedia
Jan Schmidt - XDmedia
Der udbrød brand i en rendegraver på Gåbensevej onsdag morgen.
Onsdag morgen gik der pludseligt ild i en rendegraver, der kørte på Gåbensevej lidt nord for Stubberup på Falster. Meldingen kom klokken 8.11.
- Det var vist en trækaksel, der var knækket, som havde revet hul på nogle hydraulikslanger i rendegraveren, fortæller indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen Johnny Rasmussen.
Da brandvæsenet kom frem, behøvede de ikke at folde slangerne ud.
- Han havde allerede selv slukket ilden med et par dunke vand, da vi ankom. Den havde smidt noget olie på vejbanen, som vi har drysset kattegrus på, siger indsatslederen.
Føreren af rendegraveren havde trillet den ind på cykelstien, så den ikke blokerede for trafikanter.
- Det betød ganske lidt for trafikken. Vi havde ingen afspærringer, og bilerne kunne lige så stille liste forbi brandbilen, siger Johnny Rasmussen og fortæller, at brandvæsenet var på stedet med fem mand i en halv times tid.
Føreren kom ikke noget til i forbindelse med branden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned