Brand i savværk
Det var på fritidssavværket ved siden af MC Camp Sydhavsøerne i Grænge, det brændte. Foto: Google Maps
Google Maps
Kraftig blæst var medvirkende til brand.
GRÆNGE Lolland-Falster Brandvæsen rykkede mandag formiddag ud til en brand i et fritidssavværk nær MC Camp Sydhavsøerne ved Grænge.
Ilden havde fat i en bunke flis og cirka 30 kævler, der var oplagret på grunden.
Indsatsleder Johnny Rasmussen fortæller, at den kraftige blæst var medvirkende til branden.
- Der skal ikke så meget til, når der er så meget vind. Den kan hurtigt få en gnist til at bevæge sig langt, fortæller han.
Brandårsagen er ukendt, men Johnny Rasmussen vurderer, at netop en gnist fra en kædesav kan være en mulighed.
Brandvæsenet havde brug for en kran til slukningsarbejdet for at kunne flytte rundt på kævlerne, til der var sikkerhed for, at der ikke var mere, der ulmede.
Alarmopkaldet kom kort før klokken 11, og de seks-otte brandfolk var klar til at køre hjem igen efter brandslukningen klokken 13.40.
Der skete ingen skade på hverken bygninger eller mennesker ved branden.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde