Brand ødelagde 1000 kvadratmeter stalde

Klokken 02.30 natten til lørdag vågnede familien Stryger ved knaldene fra tagplader, der sprang gennem luften fra deres tre-længede gård på Maribovej lige uden for Sakskøbing. Af endnu ukendte årsager var der brudt en voldsom brand ud i gården, og ilden nåede - trods massiv og hurtig indsats fra alt disponibelt mandskab fra brandvæsenet - at ødelægge cirka 1000 kvadratmeter stalde og lader fyldt med maskiner og halm.
Stuehuset blev reddet af vindretningen, der bar flammerne i den modsatte retning. Kun en enkelt hest var i stalden, og den fik Lars Stryger reddet ud af røgen i tide.
Slukningsarbejdet stod på frem til middag lørdag, hvor Lars Stryger måtte konstatere, at der ikke var meget tilbage af udbygningerne på slægtsgården fra 1912.
 
 
 




Vindretningen reddede stuehuset

Offentliggjort Sidst opdateret