Brand til flere millioner
Arbejdet med at renovere Nørre Alslev Fjernvarmeværk efter branden 30. juni foregår stadig. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Stor regning er gjort op efter brand på fjernvarmeværk.
NØRRE ALSLEV Renoveringen af Nørre Alslev Fjernvarmeværk efter branden 30. juni i år er mere kompliceret end som så.
- Meget teknik skal testes. Anlægget kan godt brænde halm af, men det skal finjusteres, og derfor er elektrikere, teknikere og håndværkere her stadig, siger forretningsfører Hans Jacob Petersen fra Nørre Alslev Fjernvarmeværk.
Selvom anlægget ikke er oppe på fuld damp, så leverer det alligevel varme sammen med varme fra specialforbrændingsanlægget SWS.
630 forbrugere
Varmen sendes ud til de 630 forbrugere, der modtager varme fra fjernvarmeværket, og således dækkes det nuværende varmebehov.
- Uge 43 vil gå med test af anlægget. Men vi regner med, at det vil være oppe at køre 100 procent cirka 1. november, siger Hans Jacob Petersen.
Skadesudbedringen dækkes af forsikringen. Forbrugerne får således ikke en ekstraregning.
Skaderne blev efter branden skønnet til 2,5 millioner kroner.
Men nu regnes der med, at brandskabder og medregnede skader hos SWS snarere løber op i fire-fem millioner kroner.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker