Brand ved børnehave
Billedet er ikke fra branden tirsdag aften. Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Garagebygning var overtændt, da brandvæsnet nåede frem.
Lolland-Falster Brandvæsen blev ved 22.15-tiden tirsdag aften kaldt ud til en brand ved skovbørnehaven Skovtrolden på Østre Allé i Nykøbing.
Det var ikke selve børnehaven, der brændte, men en tilstødende garagebygning.
- Den var fuldstændig overtændt, da vi kom frem, fortæller indsatsleder Ruben Salqvist.
Brandvæsenet fik dog relativt hurtigt ilden under kontrol, og da Folketidende talte med indsatslederen ved 23.30-tiden, var man i gang med efterslukningen.
Det lykkedes at forhindre ilden i at sprede sig til selve skovbørnehaven, men garagebygningen er delvist udbrændt.
Ifølge politiet havde der tidligere på dagen været tændt bål på stedet, og det er formentlig gløder derfra, der har ulmet og senere antændt branden.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde