Falck er i bekneb for deltidsbrandmænd, der i dagtimerne kan rykke ud fra stationen i Nørre Alslev.
- I øjeblikket er der ti faste folk, men vi kan sagtens bruge to-tre brandfolk mere, fortæller Jens Rasmussen, der er stationsleder for Falck på Lolland.
I et stykke tid har Falck forsøgt at rekruttere nye brandmænd i Nørre Alslev, men det er ikke lykkedes.
- Vi har brugt mund-til-mund metoden, men det har ikke givet resultat, siger Jens Rasmussen. Der er ifølge ham flere grunde til, at det er svært at skaffe nok folk, der vil være deltidsbrandmænd.
- Flere og flere arbejder uden for det område, hvor de bor, eller hvor deres mester har sit værksted. Det skyldes, at firmaerne i dag arbejder over større geografiske områder end tidligere, siger Jens Rasmussen.
En anden grund til manglen kan være, at mulige brandmænd flytter, fordi de får job andre steder. Det er for eksempel til Nykøbing F.
- Endelig har vi kunnet mærke, at Hardi har skåret ned på sin stab, siger Jens Rasmussen.
Men måske er der hjælp at hente netop på Hardi. Virksomheden bebudede forleden, at man vil trække de bebudede fyringer af 15 ansatte tilbage. Herefter vil staben blive stabiliseret på cirka 275 ansatte.
- Det kan måske hjælpe os, siger Jens Rasmussen.
Ellers overvejer han og Falck at gå ud med en kampagne, hvor der husstandsomdeles pjecer om jobbet som deltidsbrandmand.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker