Brandvarm julemand afleverede særlig opfordring: Gør det nu
Julerierne på Marielyst fik også denne sommer et godt besøg - ikke mindst på Lupintorvet hvor der var julelege, sange og andet sjov med julemanden ham selv. Foto: Kim Møller Pedersen
Kim Møller Pedersen, FT
- Hvis man ikke allerede ved, hvad man ønsker sig i julegave, kunne det godt være, at man allerede nu skulle til at begynde med at tænke lidt over det.
Sådan lød opfordringen i sommervarmen fra selveste julemanden onsdag eftermiddag under sidste stop på den "turné", som den rødklædte kendis samt hans nisser og medfølgende veteranbrandbiler fra Brandmuseet i Nykøbing var ude på.
Artiklen fortsætter efter videoen af julemanden...
Farende nisser
Undervejs på onsdagens rute var der stop ved Marilyst Ny Camping, Restaurant Lupinen og Min Købmand på Lupintorvet. Det var - traditionen tro - Sydfalster Turist- og Erhvervsforening, der havde en finger eller flere med i spillet i forhold til at præsentere "Julemanden og De Farende Nisser". Sidstnævnte sørgede for både musikalsk underholdning og ikke mindst masser af julehygge med dans om juletræet og julesange.
Gratis æbleskiver og saftevand var der også hos Restaurant Lupinen og til sidst var der hos Min Købmand på Lupintorvet en afsluttende julegave til alle de fremmødte børn.
- Det er min eneste feriedag i løbet af året, så det er rart, at solen skinner så dejligt, nåede Julemanden ham selv at fortælle, inden pligterne igen kaldte med de travle forberedelser til decembers julerier.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned