Bro-besøgscenter åbent hele juli
Der er stor interesse for byggeriet af den nye Storstrømsbro. Nu åbner centret for gæster i hele juli. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Vejdirektoratet melder, at der hidtil har været stor interesse for brobyggeri.
MASNEDØ Besøgscenter Storstrøm, som har været lukket et stykke tid på grund af coronakrisen, åbner igen på Masnedø.
Åbningen sker fra i dag, onsdag, og centret vil holde åbent alle dage i juli mellem klokken 10 og 15.
På hverdage vil centret være ubemandet, mens der er bemanding på lørdag og søndag.
Retningslinjer
Forud for genåbningen har centret været igennem en tilpasning, så man overholder reningslinjer fra myndighederne.
De går blandt andet ud på, at man ikke må røre overflader og hovedtelefoner så meget, som man plejer at kunne.
Til gengæld vil film og billeder af det store byggeri køre automatisk, oplyser Vejdirektoratet, som driver centret på Masnedø.
Håber på mange gæster
Ulrik Blindum fra Vejdirektoratet, der er guide på centret, siger, at interessen hidtil har været meget stor.
- Der kommer mange enkeltpersoner, familier, skoleklasser og virksomheder på besøg. Og de kommer fra både nær og fjern, siger Ulrik Blindum.
De skoleklasser, der kommer, får i øvrigt en introduktion til, hvordan man i praksis bygger den nye Storstrømsbro.
I direktoratet regner man med, at der vil være en stor interesse for byggeriet i denne sommer.
- Der er udsigt til, at folk i højere grad end ellers holder deres sommerferie hjemme i år. Så de er meget velkomne, siger Niels Gottlieb, der er projektchef i Vejdirektoratet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker