BRO SPÆRRET: TABTE TONSTUNG ROESÅMASKINE
Sent fredag aften var Guldborgbroen spærret i godt en time på grund af en roesåmaskine.
En spritny ni tons tung roesåmaskine var fredag aften årsag til, at Guldborgbroen var spærret i godt en time.
Det var en landmand, som havde været ude at så hele dagen.
Han kørte i en traktor med en tilkoblet roesåmaskine.
- Da han kører over Guldborgbroen, knækker akslen på roesåmaskinen. Den falder ned på jorden og slæber, fortæller Anders Jalkiewicz fra Toreby Bjærgning.
Bjærgningsfirmaet blev tilkaldt klokken 20.40 for at hjælpe landmanden med at få flyttet roesåmaskinen.
- Det var heldigt, at akslen knækkede lige efter, han var kommet over broen. Ellers havde det været svært at komme til, fortæller Anders Jalkiewicz.
Mens bjærgningsfolkene bugserede roesåmaskinen op på redningsvognen, var broen spærret i begge retninger.
- Der var vel en 10-15 biler på begge sider, som ventede på at komme over, siger Anders Jalkiewicz.
Roesåmaskinen blev kørt hjem til landmanden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned