Brug pæren - sluk lyset

Det sker, når den internationale sluk lyset kampagne foregår fra klokken 20.30 til 21.30. Guldborgsund Kommune har besluttet at deltage i kampganen - men mørkelagt bliver kommunen alligevel ikke.

Kommunen har bedt SEAS slukke for gadelyset i den time, kampagnen varer. Der skal kun slukkes for det lys, som kan slukkes med fjernbetjening fra centralen. For ellers blev der udledt co2 på at køre rundt og slukke lyset. Og i de kommunale institutioner bliver en del af lyset også slukket.
- Der, hvor det er stressmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, slukker vi også lyset på vores institutioner, fortæller John Brædder (G), formand for udvalget for faste ejendomme på Guldborgsund Kommunes hjemmeside.

Derudover opfordrer kommunen til, at man slukker lyset med omtanke. For ellers reduceres CO2-udslippet ikke. For eksempel er det bedre at have en enkelt lampe brændende end at fyre op i 100 fyrfadslys.
- Slukker man en elsparepære og tænder et par fyrfadslys i stedet, så har man ikke sparet på CO2-udslippet, fortæller Henning Kamper (A), som er formand for Teknik og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune, i en pressemeddelelse.




Lørdag går verden i sort. Og det gør Guldborgsund Kommune så også.

Offentliggjort Sidst opdateret