Som formand for bestyrelsen i BK Thor kommer Patrick Hyllegaard til at være i centrum, men han vil som formand huske at omfavne klubbens fællesskab. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I en alder af kun 23 år er Patrick Hyllegaard blevet formand for bestyrelsen i Brydeklubben Thor.
Martin S PoulsenMartinS Poulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Der er kommet ungt blod og friske kræfter på toppen i en gammel klub. Brydeklubben Thor fylder i år 108 år, men det er langt fra en jævnaldrende olding, som har fået overladt tøjlerne til den gamle brydeklub.
Tidligere på ugen blev BK Thors bestyrelse enige om, at kun 23-årige Patrick Hyllegaard skal lede bestyrelsen som formand. Men selvom han er ung er Patrick Hyllegaard ikke et ubeskrevet blad i klubbens historie.
- Jeg begyndte at bryde i BK Thor allerede som treårig, men for fire år siden valgte jeg at stoppe som bryder. Der er noget andet, der trækker mere, siger Patrick Hyllegaard.
Det andet, der trækker mere end at bryde løs på de store madrasser, er arbejdet bag klubbens kulisser.
- Min interesse ligger mere til at hjælpe til og få det hele til at glide lettere. Jeg nyder at tage teten og tage ansvaret for at føre noget stort ud i virkeligheden, forklarer Patrick Hyllegaard.
Annonce
Allerede som 13-årig blev han medlem af BK Thors ungdomsudvalg, hvor han var med til at sætte sit præg på forholdene for de helt unge brydere i klubben.
Som formand for klubbens bestyrelse har han allerede mål at forfølge på klubbens vegne.
- Vi er cirka 200 medlemmer nu, men om fem år skulle vi gerne være en hel del flere. Med det nye kraftcenter tror jeg på, at hvis vi gør nok opmærksom på os selv, så kan vi også tiltrække flere medlemmer. Jeg vil være godt tilfreds, hvis vi er 350 medlemmer i klubben om fem år, siger Patrick Hyllegaard.
Han er ikke i tvivl om, hvad der er mest tiltrækkende ved BK Thor.
- Fællesskabet, lyder svaret prompte fra den unge bestyrelsesformand.
- Der er et helt unikt fællesskab i klubben både før og efter træning. Folk kommer her ikke kun for at træne, men for at tage del i fælleskabet, som både de store stjerner og de helt nye brydere tager del i på lige fod. Den slags fællesskab finder man ikke i mange andre sportsklubber, siger Patrick Hyllegaard, der til daglige arbejder for firmaet JO Safety og bor med sin kæreste i Nykøbing.
I sit dagjob arbejder han med markedsføring. Og som formand for BK Thor vil han også sætte sig for at markedsføre klubben, så nye medlemmer kan trækkes til fællesskabet brydeklub.
Patrick Hyllegaard kommer også til at samarbejde med BK Thors amerikanske sponsor, der med navnet Barbarian Wrestling Arena har lagt navn til en del af brydeklubbens nye kraftcenter. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Fremover kommer Patrick Hyllegaard til at arbejde en del ved skrivebordet i sin egenskab som ny formand for bestyrelsen i BK Thor. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker