Der er masser af varer på hylderne i fængslets lille supermarked, som er på cirka 100 kvadratmeter. Kvinden på billedet er en af de ansatte. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Cigaretter, krydderier, halalkød og Capri-Sun er de mest populære varer i fængslet på Falster.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
STORSTRØM FÆNGSEL Indenfor ligner det et hvilket som helst andet lille supermarked.
Det er 100 kvadratmeter stort med disk, computer, kurve og hylder med alle slags varer lige fra brød til grøntsager.
Overvågningskameraer er der også som i enhver anden dagligvarebutik.
Men til gengæld er der kun cirka 250 faste kunder til butikken, og det vil der også være i fremtiden.
Butikken ligger nemlig i midten af det lukkede Storstrøm Fængsel, som i fjor åbnede på Nordfalster.
Annonce
Her fylder en ansat kasser op til en af de indsatte på den særligt sikrede afdeling E. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Lokal købmand
Det er Jørn Jacobsen, der driver forretningen i fængslet. Han har i forvejen butik i Eskilstrup.
- Sidste efterår blev jeg kontaktet af Letkøb, som fortalte, at fængslet manglede en til at styre deres butik. Vi søgte, og i december i fjor var jeg til samtale og fik opgaven, fortæller Jørn Jacobsen.
Derefter gik der nogle måneder med at bygge butikken op, og midt i april kunne den åbne.
De indsattes indkøb er lagt fast i skemaer.
- Fangerne fra de fire afdelinger A, B, C og D må handle i butikken. Nogle må komme to gange om ugen, mens andre må komme én gang, fortæller han.
De sidste 50 fanger i fængslet sidder i den særligt sikrede afdeling E.
De tilhører bandemiljøet og må ikke komme i butikken. Så de får deres varer leveret i kasser, og det går også efter en plan.
Købmand Jørn Jacobsen står af og til bag disken i butikken. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Populære varer
Som nævnt har butikken alle slags dagligvarer. Men der er nogle, der er mere populære end de andre.
Annonce
- Cigaretter. Der ryger nok 50 kartoner om ugen, siger Jørn Jacobsen,
Dertil kommer masser af sodavand og juice, især Capri-Sun, som fylder meget på butikkens lager.
Fangerne skal selv lave mad. Til det bliver der brugt masser af krydderier og halalkød, fordi mange fanger har udenlandsk baggrund.
De indsatte går meget op i datomærkningen. Brød, der ikke er helt friskt, vil de ikke have.
De indsatte handler for deres lommepenge, for de penge, som de kan tjene i fængslet, eller for penge, der kommer udefra.
- De fleste er flinke
Jørn Jacobsen har tre-fire ansatte i butikken, og de arbejder fra morgen til eftermiddag på hverdage.
Han lægger ikke skjul på, at butikkens placering i fængslet kræver noget særligt af de ansatte, som skal ekspedere de indsatte.
- Men der er ingen problemer med de fleste af dem. De er søde og rare, og de er meget glade for os, siger Jørn Jacobsen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde