Butikkerne skal blive i byerne
Hylderne med dagligvarer skal helst blive indenfor bygrænserne, mener kommunens teknik, miljø og ejendomsudvalg. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Udvalg har diskuteret, hvilken retning man vil udstykke for placering af fremtidens dagligvarebutikker.
GULDBORGSUND Guldborgsund Kommune modtager jævnligt henvendelser fra forskellige kæder af discountsupermarkeder om at placere nye butikker i kommunen. Derfor skulle kommunens teknik, miljø og ejendomsudvalg mandag diskutere, hvor man politisk ønsker, at der fremover kan planlægges for nye dagligvarebutikker.
Ønsket fra dagligvarebutikkerne er at placere nye butikker langs med veje, hvor der er relativt meget trafik, således at de er mere synlige og nemt tilgængelige. Men den model har for mange negative konsekvenser for de forskellige bymidter, mener udvalget.
- Det, vi er bange for, er, at man placerer dem strategisk, således at man handler, inden man kommer ind til de forskellige byer og købstæder. Vi vil gerne have, at vi har noget liv og noget bosætning i de købstæder og yderområder også. Og så kan det jo ikke hjælpe noget, at vi hiver al handel ud af de byer, fortæller Peter Bring-Larsen (G), der er formand for Guldborgsund Kommunes teknik, miljø og ejendomsudvalg.
- Vi vil gerne bevare landdistrikterne og vores yderområder. Så vi er lidt obs på, hvor vi placerer dem. Fordi selvfølgelig sker der en udskiftning, og vi har også et par steder, hvor man vil udvide sin butik, blandt andet i Stubbekøbing, fortsætter han.
Cirka tre ud af fire dagligvarebutikker er forsvundet fra Guldborgsund Kommune i de sidste 50 år. De er blevet erstattet af færre, men større butikker på oftest 1.000-1.200 kvadratmeter.
Ifølge en detailhandelsanalyse, som Guldborgsund Kommune fik lavet i 2017, bliver indkøb i dagligvarebutikker i dag oftest foretaget i bil, når folk kører til og fra arbejde, hvilket ganske naturligt giver udfordringer for de butikker, der ligger centralt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker