LINDHOLM: De små butikscentre, der blomstrede op i 60'erne og 70'ernes Danmark, var ikke nødvendigvis arkitektoniske perler.
Omgivelserne kunne virke kunstige, men de mennesker, der benyttede dem, var ægte.
Butikscentret var ikke bare et sted, man handlede. Det var et forsamlingshus.
Det var i kiosken, at vennerne mødtes efter skole for at købe slik. Det var på værtshuset, at man mødtes for at nyde hverdagen.
Selv om at en del butikscentre med årene er blevet enten nedlagt eller omdannet til andre formål, lever flere af dem videre med sunde forretninger. Det handler om kritisk investering.
Annonce
Kenneth Grunow, der er vokset op i Maribo, øjnede Lindholmcentret i 2006 og købte det.
På det tidspunkt var en stor del af centrets lokaler tomme, men der kom efterhånden liv i det med blandt andet en Nordea-filial og en dagligvareforretning.
Vi havde en gang en blomsterhandler, og med dem lavede vi sådan en all inklusiv-forretning. Når folk døde, begravede bedemanden dem, blomstermanden kom med blomsterne, og så fik de kaffen her, og så kørte de alle de gamle ting hen i genbrugsforretningen.
Erling Clausen, ejer af Kikko Bar
Kenneth Grunow (til venstre) og Erling Clausen, ejer af Kikko Bar. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
Vi har også været igennem corona, og der var da nogle lejere, der måtte have lidt hjælp. Men det handlede om at stå sammen og sørge for, at tingene kunne fungere og overleve.
Kenneth Grunow, investor og ejer af Lindholmcentret
I begyndelsen handlede det om at finde forretninger, der ikke var i konkurrence med hinanden, og med internettet handlede strategien om at finde forretninger, der ikke ville blive truet af den stigende nethandel.
En tøjforretning ser han eksempelvis ikke gode muligheder for i centret.
Har overlevet finanskrisen
I dag er lokalerne fyldt ud med en frisørforretning, en kiosk, en stor genbrugsforretning, en bogcafé, en restaurant og selvfølgelig Kikko Bar, der har været en del af centret i 39 år.
Med et glimt i øjet fortæller han om årene, der er gået, og de skiftende forretninger, han har været vidne til.
- Vi havde en gang en blomsterhandler, og med dem lavede vi sådan en all inklusiv-forretning. Når folk døde, begravede bedemanden dem, blomstermanden kom med blomsterne, og så fik de kaffen her, og så kørte de alle de gamle ting hen i genbrugsforretningen. Men så lukkede blomsterhandlen.
Kenneth Grunow havde ikke ejet centret længe, før finanskrisen opstod. Her forsvandt en stor bagerforretning og en frisør, som dog hurtigt fik forretningen op at stå igen.
Annonce
- Vi har også været igennem corona, og der var da nogle lejere, der måtte have lidt hjælp. Men det handlede om at stå sammen og sørge for, at tingene kunne fungere og overleve. Flere af forretningerne har været her i mange år og er ganske sunde, siger han.
Lav kriminalitet
Imens Kikko Bars kunder kommer fra det meste af byen og glæder sig over den nemme adgang til parkering, er det beboerne fra de omkringliggende boliger, der er omdrejningspunktet i bydelen, mener Kenneth Grunow.
Det er et bemærkelsesværdigt roligt kvarter, mener han.
- Blomsterkummerne står ude året rundt. Vi flytter ikke noget. Jeg kører altid en tur 1. januar for at se, om der er sket noget omkring centret, men der er måske tre batterier, der lige er stablet til side. Og en enkelt raket. Der er virkelig orden på sagerne, og jeg synes ikke, at der er nogen kriminalitet eller hærværk.
Erling Clausen har heller ikke i sine 39 år på stedet observeret et eneste biltyveri på parkeringspladsen.
- Man kan lade en cykel stå ulåst i 14 dage, uden at den bliver stjålet. Alt imens der kastes rundt med blomsterkummer på gågaden i centrum.
Historier imellem siderne
I det andet hjørne af centret ligger bogcaféen, hvor 78-årige Bodil Vigsø imellem stakkevis af brugte bøger tilbringer en stor del af sin tid som frivillig medarbejder.
Bodil Vigsø er frivillig i Bogcafeen i Lindhomcentret og har kendt til centret, siden det blev bygget. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Annonce
Mange af kunderne fortæller deres egen historie, imens vi taler om en bog.
Bodil Vigsø, frivillig i Bogcafé
Hun boede i nabolaget i sine unge dage og fulgte med, da Lindholmcentret åbnede. For de mange beboere i området var det alletiders med nem adgang til handlemuligheder. Det samme nød hun, indtil hun flyttede ind til centrum af Nykøbing.
- Men Lindholmcentret er et dejligt sted, og jeg elsker at være her i cafeen. Jeg nyder at læse, men jeg må også sige, at jeg er overrasket over alt det, der bliver skrevet bøger om, konstaterer hun, der i sin tid var med til at starte Teatret Masken og har arbejdet som kunstnerisk leder.
Bodil Vigsøs vigtigste opgave er at formidle bøger til kunderne, men hun lytter også. For som hun siger:
- Mange af kunderne fortæller deres egen historie, imens vi taler om en bog.
Bodil Vigsø taler meget gerne med kunderne om deres egne historier hen over bogreolerne. For ofte ender det sådan, forklarer hun. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Anekdoter fra begyndelsen
Bogcafeen er proppet med bøger på samtlige vægge, og i kælderen er der en hel afdeling med børnelitteratur.
Krimierne fylder en del reoler, men det er også dem, der sælger særligt godt. På et lille bord mellem to stole er der sat en kande kaffe frem, og så er det eller bare om at lede.
- Vi har et rigtig godt samarbejde med genbrugsbutikken ved siden af, som afleverer de brugte bøger til os, siger hun, imens hun sætter prismærker på et par nyindleverede krimier.
- Vi har været nødt til at sætte priserne lidt op, for det var næsten blevet for billigt. Til gengæld har vi nogle ægte slagtilbud på festdagene torsdag og fredag.
Bodil Vigsø og bogcafeen har torsdag middag inviteret til at dele anekdoter og fortællinger fra dengang, det hele begyndte. Selv mener hun, at den allervigtigste fortælling om Lindholmcentret er folks daglige gang og rutiner på stedet.
Annonce
- Lindholmcentret overlever, så længe folk husker at handle lokalt. Det er virkelig noget, man skal være opmærksom på, når vi bor, hvor vi gør.
Seneste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Guldborgsundlisten ændrede svar - men nu lukker kommunen 'drænarbejde'-sagen
Der er ikke meget at juble over i Guldborgfuplisten
Fire sure smileyer i træk. Nu er der kommet en ny rapport
Skabte uro i lægeklinik
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Efterlyser vidner i sag om grov vold
Skabte uro i lægeklinik