Byggeriet på H.P Jensensgade er på vej op af jorden. De nye rækkehuse kommer til at koste 3,8 millioner kroner og 4,0 millioner kroner. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Boligbyggerier i Nykøbing vokser frem også på mindre arealer.
Hans GandrupHansGandrup
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING En tur rundt i Nykøbing er i disse år også en rundtur til adskillige byggepladser.
Der bygges boliger i stor skala. Men også på flere mindre og måske lidt upåagtede arealer bliver byen tættere. Eksempelvis som byggeprojekterne på billederne her i artiklen.
Det er både boliger til leje og boliger til salg for adskillige millioner kroner. På H.P. Jensensgade 18 er firmaet Skanlux i færd med at opføre syv rækkehuse. Det bliver ejerlejligheder i to plan.
Enderækkehusene er på 144 kvadratmeter. De øvrige på 139 kvadratmeter.
På Aage Sørensensgade 20 på Østerbro er byggeriet af nye rækkehuse gået ind i sidste fase. Alle boliger er udlejet på forhånd. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Millioner
Annonce
Priserne er i forhold til de gennemsnitlige kvadratmeterpriser i kommunen i den klart høje ende. Fra 3,8 millioner kroner til fire millioner kroner. Men det bliver næppe et problem, mener man hos Nybolig Nykøbing, der har boligerne til salg. Der ventes indflytning i april næste år.
- Jeg har afgjort en god fornemmelse. Beliggenheden er i top, og det bliver boliger i topkvalitet. Vi kan se, at der generelt er massiv interesse for boliger i Nykøbing, så det vil der også være her. Vi har allerede henvendelser og interesserede på liste, siger ejendomsmægler Cecilie Nielsen.
- I vores område er man ikke så vant til projektsalg, som man er især i København. Det betyder, at nogle interesserede lige ser tiden an. Man vil godt se lidt mere af byggeriet først. Men køberne er der, mener hun.
Og rækkehusene er altså på vej op af jorden.
På Aage Sørensensgade 20 på Østerbro er byggeriet af nye rækkehuse gået ind i sidste fase. Alle boliger er udlejet på forhånd. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Fuldt udlejet
I den anden ende af byen, på Aage Sørensensgade 20 på Østerbro, er et andet rækkehusbyggeri et godt stykke længere fremme med planlagt indflytning ved juletid. På området bag Adventistkirken, der tidligere havde legeplads på arealet, bygger firmaet Bo-Hus Nykøbing syv rækkehuse. Her er der tale om boliger til udlejning.
- Der er fuldt udlejet på forhånd. Og cirka 20 på venteliste, konstaterer direktør Bo Jørgensen, Bo-Hus.
Han og firmaet har i øvrigt solgt hele projektet til en lokal privat investor, Kaj Aage Munk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned