Sidste efterår kom Arbejdstilsynet på uanmeldt besøg på Nordbyskolen ved Nykøbing. Tilsynet fandt så mange fejl, at skolen efterfølgende fik tildelt en rød smiley for sit arbejdsmiljø.
De seks påbud betød samtidig, at skolen - for at efterleve Arbejdstilsynets regler - blev pålagt at indhente ekstern rådgivning. Den ellers kun få år gamle skole har været plaget af fejl og mangler siden indvielsen.
To af de konstaterede fejl er blevet udbedret, og Guldborgsund Kommune anslår, at der skal bruges yderligere cirka 800.000 kroner på at rette op på de sidste fire påbud. Blandt andet er det galt med udsugning, støj og varme samt fare for, at loftplader falder ned.
- Det er hamrende ærgerlige penge at skulle betale, og der er usikkerhed om, beløbet overhovedet er tilstrækkeligt, siger formanden for børne- og skoleudvalget, Jens Erik Boesen, som sammen med resten af udvalget derfor har bedt om et overslag fra kommunens byggeenhed hurtigst muligt, inden man beder om en endelig tillægsbevilling i økonomiudvalget.
- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at fejlene skal rettes. Vi skal selvfølgelig nok efterleve kravet fra Arbejdstilsynet, siger Jens Erik Boesen.
Da skolen blev indviet, gav det genlyd mange steder, at der kunne bygges en ny skole for relativt få penge.
Dengang budgetterede man med omkring 60 millioner kroner, hvor man alle andre steder brugte mindst det dobbelte, når der skulle bygges en ny to-sporet skole. Det fik da også det daværende socialdemokratiske byrådsmedlem Ruben Jacobsen til at kalde skolebyggeriet for "ren discount".
I sløjdlokalet er der nu kommet ny gulvbelægning, fordi det gamle hurtigt blev for glat. Arkivfoto
Katja Drejer
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned