Byrådsmedlem fik hemmelig adresse: - Det var voldsomt ubehageligt
René Christensen. Arkivfoto: Ingrid Riis
.
Byrådsmedlem René Christensen valgte at få hemmelig adresse efter ubehagelig oplevelse.
- Det var voldsomt ubehageligt.
Sådan siger byrådsmedlem og 2. viceborgmester i Guldborgsund Kommune, René Christensen (M) om de mails, han pludselig begyndte at få fra folk, efter at det sidste år kom frem, at han havde fået ny kæreste.
Til TV2 Øst fortæller det tidligere folketingsmedlem, at han i sine 15 år i Folketinget aldrig rigtig har oplevet noget ubehageligt i form af chikane eller lignende. Men da det i begyndelsen af sidste år kom frem, at han havde fået ny kæreste, skete der noget.
-Lige pludselig begyndte jeg at modtage en masse forskellige mails - også fra nogle, som skrev nogle ting, som man kun kunne vide, hvis man nærmest havde stået ude i haven og kigget ind i vores sommerhus.
- Det var så ubehageligt, at vi ikke havde lyst til at være der, fortæller René Christensen til TV2 Øst.
Efterfølgende fik han og hans kæreste hemmelig adresse, hvilket de stadig har.
En undersøgelse udarbejdet af Helene Helboe Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, viser, at en lang række politikere på forskellige niveauer har oplevet forskellige former for chikane.
Eksempelvis oplever 28 procent af folketingspolitikerne, at de mindst én gang årligt bliver udsat for fysisk chikane.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker