Café er til salg: Vi er begge blevet over 70
Birgitte Bünner har sat Cafeen på torvet til salg. Arkivfoto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen, FT
STUBBEKØBING: Birgitte Bünner har sat sin café på Torvet i Stubbekøbing til salg pr. 1. oktober.
Hun åbnede den i august 2021, og her har hun solgt kaffe og kage til kunderne lige siden.
Kagerne til cafeen har hendes søster, Vibeke, lavet.
- Men nu er vi begge blevet over 70 og er kommet i den tredje alder. Så nu vil jeg gerne have en yngre person til at tage over. Og heldigvis er der flere, som er interesserede, fortæller Birgitte Bünner.
Hun har hele tiden holdt fast ved konceptet om kaffe og kage.
- Mange har spurgt om smørrebrød med mere, og man kan sagtens lave mere og holde længere åbent. Men det har jeg ikke kræfter til, siger hun.
Hun åbnede i sin tid cafeen, fordi hendes søn havde købt ejendommen og opfordrede hende til at prøve med netop en café.
- Her for tre uger siden har han solgt ejendommen igen. Men jeg har hilst på de nye ejere, og de vil meget gerne have, at cafeen fortsætter, siger Birgitte Bünner til Folketidende.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker