Casa Bambino er blevet større

 

Børnetøjsforretningen Casa Bambino, der har til huse i den tidligere Cafe Himmelblå på Marielyst Strandvej i Marielyst, er blevet udvidet med 150 kvadratmeter. 
Indehaveren Henrik Krogh, der åbnede forretningen for et års tid siden, har nemlig købt hele ejendommen, og i fredags slog han og Helle Danielsen så dørene op til endnu en sæson. Forretningen er også blevet malet og i det hele taget frisket op, så alt fra inderst til yderst til drenge og piger fra nyfødte til 16 år rigtig kommer til sin ret.
- Sidste år var en prøveklud, og det gik bestemt ikke dårligt, fortæller han og fremhæver, at man kan spare 50 til 70 procent på børnetøj fra butikken. Casa Bambino, der er blandt Danmarks største forhandlere af mærket Queenz, holder frem til maj åbent fredag, lørdag og søndag kl. 10-17. Derefter holder den åbent hver dag. 
Henrik Krogh har desuden forretningen Casa Italy med tøj til kvinder.
 
 

Børnetøjsforretningen i Marielyst har alt til piger og drenge fra nyfødte op til 16 år.

Offentliggjort Sidst opdateret