Der har været en særlig stor efterspørgsel fra handelslivet i Guldborgsundcentret til forholdsvis billige lejelejligheder til medarbejdere nær Guldborgsundcentret. Derfor ønsker Holberg Fenger Gruppen, der ejer størstedelen af Guldborgsundcentret, at bygge boliger oven på centret. Foto: Holberg Fenger GruppenHolberg Fenger Gruppen
Udvalg ønsker alligevel etablering af 70 boliger ved Guldborgsundcentret i høring.
Maria Glasius LangeMariaGlasius Lange
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING I november 2019 ønskede teknik, miljø og ejendomsudvalget ikke at indarbejde muligheden for at etablere lejligheder på Guldborgsundcentret i den lokalplan, man siden sendte i høring.
Forslaget kom fra Holberg Fenger Gruppen, der ejer en stor del af Guldborgsundcentret, og som øjnede et behov for boliger til blandt andet ansatte i centrets butikker.
Den fire uger lange høringsperiode er nu slut, men et flertal i teknik, miljø og ejendomsudvalget beder alligevel økonomiudvalget og byrådet om at indarbejde forslaget om boliger og sende lokalplan 182 i en ny høring.
Flertallet består af formand Peter Bring-Larsen (G), René Fjeldsøe Sørensen (G) og Lis Magnussen (V).
Det fremgår af referatet fra det seneste udvalgsmøde.
Annonce
Men hvorfor flertallet i udvalget har ændret mening, ønsker Peter Bring-Larsen (G) endnu ikke at sige.
- Jeg kan lige nu kun bekræfte, at vi har sagt ja til, at man kan lave en ny lokalplan, hvor muligheden for at anlægge boliger er skrevet ind.
Ønsket fra Holberg Fenger Gruppen er at etablere de 70 boliger som udlejningslejligheder oven på en del af det eksisterende center. Man ønsker derudover, at der i lokalplanen kan blive mulighed for at bygge en mindre dagligvarebutik på maksimalt 1.200 kvadratmeter som supplement til Føtex.
I et høringssvar skriver Holberg Fenger Gruppen, at man ser en udvidelse af området omkring Guldborgsundcentret som et vigtigt strategisk træk.
- Ikke blot i forhold til handelslivet, men også i forhold til den generelle udvikling af kommunen, herunder tiltrækning og fastholdelse af borgere, uddannelser og arbejdspladser, lyder det.
- Holberg Fenger Gruppen ønsker at bidrage til en accelerering af kommunens positive udvikling og arbejder aktuelt med konkrete planer om nye private investeringer i erhverv og bolig i størrelsesordenen 170-180 mio. kroner. Investeringerne vil skabe nye lokale job inden for håndværk og detailhandel samt styrke kommunens bosætning og handelsmæssige konkurrencekraft. Alene i forhold til selve byggeriet vurderer vi, at 60 procent af opgaverne vil gå til lokale håndværkere, mens projektet vurderes at skabe 40-50 permanente lokale arbejdspladser, står der i høringssvaret.
Gruppen, der har direktør Flemming Holberg Fenger i spidsen, har ifølge høringssvaret gang i konkrete dialoger med ambitiøse aktører i forhold til etablering af nye forretninger - vigtige komponenter i kampen for at fastholde Nykøbings konkurrenceevne over for det øvrige Sjælland.
Og imens handelslivet forsøger at gennemføre byggeriet, har de nærmeste naboer ikke et ønske om at udvide butiksområdet i Sundby.
- Man skyder sig selv i foden, hvis man tror, at det er udsigten til udsalgsvarer i baghaven, der får folk til at flytte mod Nykøbing. Vi sætter ikke pris på udviklingen, og stiller os uforstående overfor den valgte prioritering. Guldborgsundcenteret ligger der som det er nu, men en udvidelse i den påtænkte retning vil kun bidrage til oplevelsen af beton og trist forstad som den seneste oprustning af skiltningen også har gjort det, lyder det fra en husejer i et høringssvar.
Han mener, at man bør sælge Nykøbing på den bolignære natur og rolige forhold tæt på byen til tilflyttere.
Annonce
Beslutningen om at opstarte en ny høringsperiode skal godkendes af økonomiudvalg og byråd.
I en V-form - her på tegningen markeret med grønt tag - midt på Guldborgsundcentret ønsker en investor at bygge 70 lejelejligheder. Foto: Holberg Fenger GruppenHolberg Fenger Gruppen
Seneste artikler
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Kai og Nanna fik overrakt hæfter til kronprinsens chauffør
Kronprinsen på broen
Kronprinsen til stor brofest
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen