Det er en fast tradition, at Cirkus Baldoni kommer forbi Sydhavsøerne i slutningen af juli og starten af august, men hvad der bestemt ikke er en del af traditionen, er det omfattende hærværk, som cirkusset er blevet ramt af søndag.
Det fortæller Baldoni i en pressemeddelelse.
Cirkus plejer altid at hænge plakater op på lygtepæle og egne pæle i rabatten for at reklamere for deres forestillinger på Lolland og Falster, men desværre er næsten alle plakater i Marielyst-området blevet ødelagt eller fjernet, fortæller de.
- Vores reklamehold har i dag, søndag, opsat plakater i området for vores forestilling i Marielyst, men de har konstateret, at stort set alle plakater for Sildestrup Strand er blevet ødelagt eller fjernet, siger en frustreret cirkusdirektør René Baldoni.
- Det er meget trist, og det er desværre ikke første gang, vi oplever dette. Men det er første gang, det er så omfattende.
Annonce
Det kan virke som et mindre problem, men Baldoni fortæller, at plakaterne er en vigtig del af markedsføringen, og selvom de sociale medier naturligvis også bruges på at gøre opmærksom på sig selv, så er plakaterne uundværlige for synligheden.
- Vi håber, at de plakater, vi nu har opsat, får lov til at blive hængende, lyder det fra cirkusdirektøren.
Turnéen begynder på søndag den 28. juli i Sildestrup Strand ved Marielyst og fortsætter derefter til hele Lolland, Falster og Møn frem til den 9. august.
Næsten alle plakater er ødelagt eller fjernet. Plakaterne er i øvrigt trykt på hulkammerplast, som er biologisk nedbrydeligt. Foto: Cirkus BaldoniFoto: Cirkus Baldoni
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned