Coco sad i træet i et døgn – så kom René til undsætning

Killing Coco på fem måneder var lige begyndt at gå udenfor, da uheldet skete. Onsdag udforskede den skoven bag familiens hus i Nordbyen ved Nykøbing, men hjem kom den ikke. Hverken da det blev eftermiddag eller aften.

Nervøsiteten steg i Tammie Sylvest Nielsson, der sammen med sin familie ejer Coco.

Og da en nabo havde hørt den miave i skoven, måtte Tammies mand på jagt, mens hun selv tog til fodbold. Da hun kom hjem, havde Coco stadig ikke fundet vej tilbage til familiens hus.

- Jeg går ud i skoven og kigger efter den. Jeg kan høre miaven, men kan ikke se noget for mørket. Jeg får min mand med ud, og med lys på telefonen går vi efter lyden. Først kommer den ene nabo for at hjælpe til, så den anden, og sammen går vi med lygter rundt i skoven i en time. Pludselig lyser vi op i et træ og kan se øjnene lyse. Men den er meget langt oppe og vil ikke komme ned, fortæller Tammie Sylvest Nielsson.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Det var forfærdeligt

De lokkede den med kattemad og kaldte på den, men intet hjalp. Så de måtte gå fra killingen og prøve igen dagen efter.

- Det var forfærdeligt at høre den græde derude. Jeg lukkede overhovedet ikke et øje den nat, og duede ikke til noget dagen efter.

Tammie Sylvest Nielsson kom tidligere hjem fra arbejde og ringede til Dyrenes Beskyttelse. Nu havde Coco siddet i træet et lille døgn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der ville gå et stykke tid, før hjælpen kunne nå frem, fik hun fortalt. Og så trådte en af de gode naboer igen til. Hun foreslog, at de skulle ringe til Falster Træfældning. Og blot tyve minutter efter opkaldet var ejeren, René Kawa og en kollega, troppet op.

- Den sad i et stort egetræ med mange sidegrene, så det var nemt at klatre op. Jeg havde taget det klatregrej med, jeg bruger i hverdagen, og fik firet en katteboks op med et reb. Den ville meget gerne ned og prøvede at hoppe op på min skulder, men jeg fik den ind i boksen, fortæller han.

Skulle ikke have en krone

For enden af træet stod familien ellers klar med et stræklagen, hvis nu Coco skulle tage springet. Men heldigvis kom den ned til den jublende familie, og så var det ellers tid til, at Coco endelig kunne få sig noget mad og søvn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hvad skulle René Kawa så have for redningsaktionen? Ikke en krone, for som han siger, "man må hjælpe, hvor man kan."

Og Tammie Sylvest Nielsson er meget glad for, at han trådte til.

- Jeg er meget beundret over, at man kan troppe op så hurtigt, og have sådan et gåpåmod, selvom man ikke har prøvet det før. Han talte så sødt til katten, og jeg er glad for, at det lykkedes. Det var meget professionelt, og der var styr på sikkerheden. Han gjorde det uden betaling, selvom det ikke var nødvendigt, siger hun.

Naboerne havde været en afgørende hjælp, og det er ikke første gang, at det gode naboskab på Anemonevænget viser sig.

- Naboskabet er helt unikt. Det er den største fordel ved at flytte derud. Alle hjælper. Når man er på ferie, er der altid nogen, der kører skraldespandene ud eller passer katten. Og det sætter vi stor pris på, siger Tammie Sylvest Nielsson.