Cykling på diget
Voldsomme visitkort kalder Marianne Worm spor som dette på diget. Foto: Privat
Privat
Med en bedre digekrone og ny skiltning regner formand med, at det bliver nemmere for cyklende og gående at omgås hinanden.
SYDFALSTER Debatten om cykling på Det Falsterske Dige blev punkteret, da et flertal stemte nye medlemmer ind i digelagets bestyrelse tilbage i oktober sidste år. Men helt uddød er den ikke.
Marianne Worm kommer jævnligt på diget, og hun observerer, at flere cykler her. Hvilket giver mening, eftersom det hverken frabedes eller er ulovligt. Men det efterlader nogle spor, som Marianne Worm i hvert fald bider mærke i.
- Jeg har set enkelte køre i mellemdiget og på forreste dige, men det er mest oppe på digekronen. De ringer med klokken og forventer, man flytter sig. Man bliver ikke populær, når man påpeger det. Jeg prøver, men nu må de jo godt, siger hun.
Formand for bestyrelsen i digelaget, Christian Schou, ser frem til, at diget bliver renoveret. Til den tid vil der også komme skilte om færdsel på diget.
- Det bliver de cyklende, der må tage hensyn til gående, og de må kun cykle på digekronen.
Det er ikke noget, som bestyrelsen vil holde øje med som sådan.
- Det vil være som i dag. Men med skilte, man kan henvise til, bliver det formentlig også nemmere for civilsamfundet at holde lidt snor i det, lyder det.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker