Selv om ønsket om at give cyklister adgang til Det Falsterske Dige lige har været oppe at vende i digelavet, og det ikke er velset, at spørgsmålet rejses så hurtigt igen, vover Henning Kamper, formand for udvalget for teknik og miljø i Guldborgsund Byråd, alligevel pelsen.
Med baggrund i borgermødet i Marielyst i sidste uge, hvor digelavet blev spanket, har han som Guldborgsund Kommunes repræsentant i bestyrelsen skrevet ud til bestyrelseskollegerne med opfordring til, at det endnu engang overvejes at tillade cykling på digekronen ud for Bøtøskoven, eventuelt i en forsøgsperiode i samarbejde med Guldborgsund Kommune og Kystdirektoratet.
Han anmoder derfor digelavets formand, Søren Bjerregaard, om at sætte punktet på dagsordenen til det næste bestyrelsesmøde.
- Min anmodning skyldes også, at vi i Guldborgsund Kommune arbejder på at finde en løsning for cykleruten Falster Rundt, fordi skovning i Bøtøskoven i nogle perioder af året betyder, at der ikke kan cykles her, siger Henning Kamper og føjer til, at det er et enigt byråd, der ønsker Det Falsterske Dige åbnet for cykling.
- Vi går efter, at der åbnes for cykling fra Bøtøskoven til Gedesby. Cykling vil derved ikke genere sommerhusbeboerne. Jeg har spurgt Kystdirektoratet, om cykling betyder en uhensigtsmæssig belastning af diget, hvilket er til vurdering i øjeblikket. Jeg forestiller mig, at cykling på diget indføres i en prøveperiode på to år, og Kystdirektoratet, kommunen og digelavet herefter vurderer, hvordan det er forløbet.
- Hvis det skulle vise sig, at der bliver et uventet stort slid på digekronen, må kommunen betale for udbedringen, siger Henning Kamper, som dog tror på, at digekronen nok skal holde.
henning kørvel
hk@folketidende.dk
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde