Thomas Michael Mangaard og Karina Birgitte Larsen driver til dagligt Landmanden på Vestergade i Stubbekøbing. Foto: Peter Levinsen HansenPeter Levinsen Hansen
Konkurrence trækker masser af folk til byen.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
STUBBEKØBING Ugen igennem bliver der spillet masser af skomager på Landmanden i Stubbekøbing, når 96 spillere, heraf syv lokale, dyster om point til finalen i Danish skoma'r masters 2021, der løber af stablen til maj næste år i Copenhagen Pool & Snooker House på Frederiksberg.
Eventet på Landmanden er det første af fire, der spilles på værtshuse rundt om i Danmark i løbet af i år og næste år. På søndag spiller de 32 bedste deltagere fra ugens løb om 20.000 kroner og point. En af dem, der sikrede sig en plads til på søndag, er ejer af Landmanden, Thomas Michael Mangaard, der har flere mesterskabstitler i rygsækken herunder Danmarksmester.
- Det er en helt fantastisk oplevelse og en meget stor ære at få det til byen. Og også at Danish skoma'r masters vil lægge et arrangement af den her klasse i armene hos os, fortæller Thomas Michael Mangaard.
- Vi skulle faktisk først have haft stævnet i uge 44, men et sted i Jylland havde kun et billardbord, man skal have to. De skulle også lige opføre en halvmur og indhente nogle godkendelser, så inden de så sig om, løb tiden fra dem. Så spurgte bestyrelsen, om jeg ikke kunne. Med ganske få uger varsel lykkedes det at stable noget på benene, som forhåbentligt viser sig bliver det flotteste og bedst arrangeret Skoma'r masters herhjemme, fortæller værtshusejeren, der også håber, at stævnet vender tilbage næste år.
Thomas Michael Mangaard har de seneste to gange har spillet sig til finalen i Danish skoma'r masters, hvor han tabte til den senere vinder.
Annonce
- Så tredje gang skulle gerne være lykkens gang, fortæller han.
Håbet med turneringen er, at kunne gøre skomagerspillet mere anerkendt på samme måde som dart er blevet det.
- Du ser jo i fjernsynet, at det er legitimt, at sidde at drikke bajer og skrige til dart. Og det arbejder vi også på med skomager, fortæller Brian Jensen, der er blandt arrangørerne af Danish Skoma'r Masters.
Brian Jensen er kommende formand for Skomagerudvalget i Dansk Billard Union og håber, at man kan tiltrække flere til spillet og på sigt udvide turneringen. Foto: Peter Levinsen HansenPeter Levinsen Hansen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned