LOLLAND-FALSTER: ”Danmarks Bedste Borgmester – Folkemødet 2022”. Sådan står der på en pokal, som Guldborgsund Kommunes borgmester, Simon Hansen (S), fredag aften vandt på Folkemødet på Bornholm. Og hans kollega på Lolland, Holger Schou Rasmussen (S), fik en magen til.
- We are the champions! brølede Simon Hansen. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
De to borgmestre vandt nemlig en prestigefyldt turnering i bordfodbold arrangeret af Komponent – Kommunernes Udviklingscenter. Vinderholdet kom dog skidt fra start. Deltagerne var således på forhånd blevet opfordret til at møde op i trøjer fra deres lokale hold, og mens Simon Hansen var trukket i en NFC-trøje, mødte Holger Schou Rasmussen op i et mere anonymt joggingsæt.
Holger Schou Rasmussen tog sig af angrebet, mens Simon Hansen klarede forsvaret. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Han havde dog en undskyldning på rede hånd, for han havde faktisk fundet en trøje fra Maribo Boldklub frem og lagt den i bilen.
- Men jeg har jordens sødeste kone, og da hun hørte, jeg skulle have andre med i bilen, syntes hun, at hun skulle rydde op. Og så troede hun, at det var sønnikes trøje, fortalte han.
Koncentrationen lyste ud af øjnene på de to borgmestre under kampene. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Første kamp i liga-turneringen endte også med et nederlag. 7-5 vandt et hold med borgmestrene fra Rudersdal Kommune, Ann Sofie Orth (K), og rådmand Christian Budde Opstrup (V) fra Aarhus Kommune. Men en knusende 10-5-sejr i den næste kamp, hvor modstanderne var Tonni Hansen (SF) fra Langeland Kommune og viceborgmester Johan Brødsgaard (R) fra Silkeborg Kommune, var Lolland-Falster i finalen.
Annonce
Se borgmestrenes jubel i videoen her:
Da Langeland-Silkeborg havde slået Rudersdal-Aarhus, var det førstnævnte, der skulle op imod Lolland-Falster-alliancen, og med solidt målmandsspil af Simon Hansen og frækt angrebsspil af Holger Schou Rasmussen kom sejren i hus: 10-6.
Foran et ellevildt publikum - byrådene fra Guldborgsund og Lolland Kommuner var godt repræsenteret - kunne de to borgmestre fra Sydhavsøerne omfavne hinanden og løfte pokalerne i vejret.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned