Jørgen Lydolph blev fredag hædret som Falsters Festligste Fyr 2024. Foto: Det Originale SelskabDet Originale Selskab
For år tilbage var Jørgen Lydolph den person, der havde den mest sælgende isbar i hele landet. Fredag blev Danmarks bedste ismand hædret. Og han fik en særlig og meget original gave.
Det spørgsmål har foreningen Det Originale Selskab (D.O.S.) næsten hvert år besvaret.
Helt tilbage i 1996 blev selskabet oprettet, og siden da har det blandt andet sørget for at hædre passionerede ildsjæle, der lyser landsdelen - og særligt Nykøbing - op og sætter den på landkortet.
Igen i år skulle D.O.S. beslutte, hvem der havde fortjent den store hyldest. Det skete fredag på Torvet i Nykøbing i forbindelse med Torve Jazz.
Og det blev ingen ringere end den lokale iskonge Jørgen Lydolph, der har haft isbarer i Nykøbing, Nakskov og en række steder på Sjælland.
Annonce
Mest sælgende isbar
Passionen for is startede for mange år siden.
"Du har været et kendt navn i branchen, siden du åbnede din første isbar i 1962, og var den første, der kun solgte is. Der var kun få, der troede, det kunne lade sig gøre, men i løbet af tre år var du den mest sælgende isbar i Danmark," som det blev sagt i D.O.S.'s tale til den festlige fyr.
Artiklen fortsætter under billedet...
På Torvet i Nykøbing blev Jørgen Lydolph fejret. Foto: Det Originale SelskabDet Originale Selskab
Jørgen Lydolph, der er født og opvokset i Stubbekøbing, kommer i fint selskab. Tidligere har både skuespilleren Flemming Jensen, hoteldirektøren Tina Vindfeldt og Dicte Stæchmann løbet med prisen.
Sidste år vandt revyskuespilleren Rasmus Krogsgaard.
I talen stod det klart, hvorfor Jørgen Lydolph var årets vinder.
"Du er en mand med godt humør og Danmarks bedste ismand."
Som bevis på, at han havde vundet prisen, fik han D.O.S.-beklædning med hue og forklæde og en helt særlig original præmie. Denne gang var præmien selvfølgelig en kæmpeis.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde