Danmarks største stadion i Lillebrænde

Intet mindre end landets største indendørs petanquestadion er nu en realitet i Lillebrænde Gartneris gamle og ellers nedrivningsklare drivhus på Lillebrændevej 26.

Men gartneriejer Jens Elkjær Sørensen ville det anderledes - heldigvis. Og heldigvis har han de seneste to-tre måneder fået god hjælp fra masser af frivillige kræfter hos medlemmerne af Ældre Sagen i Nørre Alslev og medlemmerne i Nordfalster Petanque Club.
- Så er det jo ikke svært at lave sådan noget som det her, lyder det beskedent fra gartneriejer Jens Elkjær Sørensen om det store arbejde med at rydde op fra bunden i det gamle, faldefærdige drivhus.

Der er nu 16 nyanlagte - og snart to mere - petanquebaner at spille på.
Der er tilmed også kørt to toiletvogne i stilling samt et midlertidigt klubhus, så forholdene skulle være rigtig gode, når der på lørdag 1. november er første stævnedag med petanquekampe fra klokken 9.30 i Lillebrændes nye storstadion.
- Ja, man kan vel godt kalde det for en dome, lyder det med et smil på læben fra gartneriejeren, der gerne vil understrege, at alle nysgerrige er velkomne på lørdag.




Intet mindre end Danmarks største indendørs petanquestadion er nu en realitet i Lillebrænde på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret