Danse-Katrine allerede kendt navn

Danseinstruktør hos blandt andre Nykøbing Falster Sportsdanserforening, Katrine Bonde, må til at vænne sig til en ny status som tv-stjerne.

Hun skal være med i den nye omgang Vild med Dans på TV2 til efteråret, hvor hun skal hjælpe tennisstjerne Kenneth Carlsen gennem skærsilden.

Og hun er gået i skarp træning med at skrive autografer.

Forleden var hun instruktør for 45 danseglade børn, der var mødt op i Sportsdansernes træningslokaler på Gartnervej i forbindelse med Aktiv Sommer.

"Må vi få din autograf", "Vi vil altså stemme på dig" lød det fra børnene under den seks timer lange dansedag, hvor Katrine instruerede.




Katrine Bonde mærker berømmelsens sødme allerede inden tv-serien Vild med dans er begyndt.

Offentliggjort Sidst opdateret