Danske digtere på nye måder i naturen
Danske Digterruter åbner med foreløbig 14 ruter fordelt over hele landet - Starten går på Lolland.
ØSTLOLLAND Hovedindvielsen foregår i Nysted, når 14 digterruter fordelt ud over hele landet indvies på fredag i næste uge.
Til efteråret følger i øvrigt yderligere indvielse af otte nye ruter i projektet Danske Digerruter.
Særligt indbudte gæster
Men i næste uge er det i digteren Emil Aarestrups hus - også kendt som Museet Aarestrups Hus i Adelgade 80 i Nysted - der dukker repræsentanter fra Syddansk Universitet (SDU), Odense samt Nordea-fonden, Guldborgsund Kommune og museets egne medlemmer og venner op til reception og fejring af et par års forudgående arbejde med projektet Danske Digterruter.
Kulturminister Joy Mogensen (S) vil i forbindelse med festlighederne også deltage via video med en hilsen til alle ruter samtidig. Også lokalt i Nysted er der i den halvandet år lange arbejdsproces fordelt ud på en gruppe bestående af seks lokale frivillige samarbejdet tæt og konstruktivt med ledelsen i Odense, som består af folk fra SDU og H.C. Andersen Centret.
- Og for vores vedkommende har vi naturligvis også samarbejdet med Guldborgsund Kommune. Her har vi fået rigtig god hjælp undervejs, og det er blevet til nogle meget fine skilte langs ruten med QR-koder, som man bare kan koble sig på undervejs, fortæller Henning Jørgensen, som er formand for det, der efter en vedtægtsændring for ganske få dage siden nu fremover hedder Foreningen Museet Aarestrups Hus.
5.000 brochurer ligger også klar til åbningsdagen i næste uge med meget mere information om turen rundt i Nysted By og her de 10 lyriske og aktive poster undervejs. Og naturligvis er det en forventningsfuld formand for den lokalt engagerede museumsforening, der nu ser frem til kulminationen på det store forarbejde.
- Vi kommer nok til at slappe en smule af oven på alt det her. Det har krævet mange kræfter at være en del af det store projekt, ingen tvivl om det. Men det er så også en ekstra og helt uventet appelsin i turbanen, at selve hovedindvielsen af alle de nye danske digterruter i hele landet kommer til at foregå her i Nysted. Det er vi naturligvis meget beæret over, siger Henning Jørgensen.
Lydposterne på digterruten i Nysted er foreløbig de eneste af sin slags på Sydhavsøerne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned