Dårligt vejr har givet juletræet længere levetid

Det meste julepynt er fjernet fra Torvet i Nykøbing. Men juletræet får lov at lyse indtil det sidste. Foto: Maria Glasius Lange

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: Juletræet på Torvet i Nykøbing sender stadig stråleglans ud over byens handlende, selvom datoen snart siger midten af januar.

Men det er altså snart slut, understreger André Andersen, citychef i Vores Nykøbing.

- Vi har været udfordret af dårligt vejr og frosne elinstallationer, så derfor har det fået lov at stå lidt længere. Derudover skulle elektrikeren lige have tid til at komme forbi og hjælpe os.

Skal man have det sidste glimt med af juletræet, skal man altså være rigtig hurtig.

- Vi er startet med at fjerne pynt og lys fra gågaden, og så tager vi juletræet til sidst, siger André Andersen.