Datoen er sat: Nu skal gammelt vandtårn rives ned
Nedrivningen af det gamle vandtårn i Stubbekøbing begynder om et par uger. Foto: Bjarne Arildsen
Bjarne Arildsen
Nedrivning af vandtårnet i Stubbekøbing vil tage et par uger.
Så er dagene talt for det gamle vandtårn i Stubbekøbing.
Det blev for noget tid siden besluttet at rive vandtårnet ned, og nu er der blevet sat dato på, hvornår nedrivningen skal begynde.
- Arbejdet begynder mandag i uge 30, siger afdelingsleder Rasmus Hee Haastrup fra Center for Teknik og Miljø i Guldborgsund Kommune.
Han tilføjer, at nedrivningen af det gamle vandtårn vil tage et par uger.
To omgange
Arbejdet med at fjerne vandtårnet, der står på hjørnet af Karlsfeltvej og Wieverknolden, sker ad to omgange.
- Først skal der ske en miljøsanering af vandtårnet, og derefter skal det rives ned, siger Rasmus Hee Haastrup.
Læs også: Vandtårn skal rives ned
Tårnet er blevet screenet for at se, om det indeholder miljøfarlige stoffer såsom asbest.
- Når de stoffer er taget ud, så finder selve nedrivningen sted, siger han.
Rasmus Hee Haastrup kan ikke sige, hvad der findes i vandtårnet af miljøfarlige stoffer.
Det er arkitektfirmaet Friis Andersen, Nykøbing, der er rådgiver på arbejdet med at rive vandtårnet ned. Selve nedrivningen står firmaet Renner Pedersen Entreprise ApS , Stubbekøbing, for.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned