Deltasmitte på skole giver dominoeffekt
Er en spiller smittet, må hele holdet sendes hjem fra træning, og det kan have skabt frustrationer. Spillerne på billedet har ikke noget med corona at gøre. Foto: Ingrid Riis/arkiv
Ingrid Riis/arkiv
Fodboldklub og en anden skole må hjemsende nære kontakter.
NYKØBING De efterhånden 19 tilfælde af delta-varianten af corona på Nykøbing Falster Realskole, har fået betydning andre steder.
En smittet elev fra skolen har været henne at træne i Nykøbing FC, og dermed har klubben måttet sende en hel ungdomsårgang hjem fra træning. Det fortæller bestyrelsemedlem Brian Friis Jensen, der tilføjer, at man følger anbefalingerne fra smitteopsporingsenheden.
KLæs artikel: "Skole ramt af deltavarianten af corona"
- I fodboldmæssig regi kan man ikke ungå fysisk kontakt, så derfor er vi nødt til at lukke holdet ned. Vi kan ikke 100 procent garantere, at der ikke har været fysisk kontakt, og så skal vi tolke det som om, at der har været det, siger han.
Det betyder hjemsendelse og testning, før holdet kan møde op og træne igen - modsat i skolerne, hvor det nu kun er nære kontakter og ikke hele klasser, der hjemsendes ved smitte eller frygt for smitte - og det giver irritation, lyder det.
- Jeg har indtryk af, at der er nogle forældre, der er frustrerede over, at der opereres med nogle forskellige regelsæt. Vores unge spillere, ja alle spillere, har levet i lang tid med det her, og de er frustrerede over, hvorfor de bliver ved med at blive sendt hjem, siger lederen og tilføjer:
- Jeg er helt med på, at vi har pandemi og alt det her, men ud af alle de tilfælde, vi har haft, kan det ikke påvises, at smitte er foregået på fodboldbanen.
Klubben har haft et par smittetilfælde efter sommerferien og omkring 15 i alt under pandemien.
Smitten i NFC har man så igen kunnet mærke på Nordbyskolen, fortæller leder Lars Carlsen.
- Jeg har ikke hørt om smitte, men der har været nogle, der har været nære kontakter på et fodboldhold. Der har været test tidligere på ugen, men der er ikke nogen, der har været positive, siger han.
Fire elever er hjemsendt, da de har været nære kontakter i NFC, men det er altså et led i testproceduren og ikke grundet symptomer.
Skolen har i øvrigt valgt at beholde en række restriktioner frem til 1. september, selvom den ikke behøver, for at være ekstra påpasselig.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned