Delvis frifindelse

SKELBY I en sag fra Skelby, hvor en mand var tiltalt for flere forhold, faldt der tirsdag dom. Den lød på otte måneders fængsel, men da manden allerede har siddet fængslet siden september 2020, kunne han gå fra byretten i Nykøbing som en fri mand.

Anklageren gik efter en forvaringsdom for vold af særlig rå, brutal og farlig karakter, frihedsberøvelse, forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje, vidnetrusler og overtrædelse af knivloven. Desuden hærværk, husfredskrænkelse og for verbalt overfald af fængselsbetjente. Manden blev dømt for vold, trusler, hærværk, husfredskrænkelse og det verbale overfald på fængselsbetjente.

Dagen tog sin begyndelse med indkaldelse af et sidste vidne - en borger i Skelby, som har taget sig lidt af tiltalte og blandt andet hjulpet ham med at handle. Det var også, hvad tiltalte ville have ham til søndag 7. september om morgenen.

- Han vil gerne have snaps, men så kan alt gå alt. Det kan han ikke tåle. Så bliver han vanvittig og vil slå alle mennesker ihjel. Det har jeg oplevet 100 gange. Han fortalte, at det var ikke til ham. Han havde en dame. Hun var en heks, og han var kommet til at smadre hende, sagde vidnet.

Snapsen blev hentet, og tiltalte ville gerne have, at vidnet skulle hilse på den forurettede.

- Han havde fortalt mig, at de var blevet gode venner. De skulle bare hente noget snaps. Så jeg går med ind.

- Og hvad ser du? spurgte anklageren.

- Jeg står kun i stuen, men kan se hende. Hun ligger syv-otte meter inde. Jeg spørger, om alt er i orden, og hun siger ja, ja.

Vidnet kan se, at kvinden har buler omkring øjnene.

- Jeg var rystet og ville hjem.

Inden anklageren lod forsvareren stille spørgsmål til vidnet, spurgte hun, hvorfor han ikke kontaktede politiet.

- Jeg spurgte hende. Havde hun bedt om hjælp, havde hun fået det, men ellers blander jeg mig ikke i, hvordan folk behandler hinanden, lød det fra vidnet.

Råhed og brutalitet

Efter forsvarerens spørgsmål gik anklageren videre til at procedere, og det kom i høj grad til at handle om offeret, som fortalte sin version til retten for snart to uger siden - hovedsageligt for lukkede døre.

- Vi har allesammen set hende. Hun er kun halvanden meter høj, og hun fortalte, at på gerningstidspunktet var hun hjemløs. Hun er en dame, der har levet et anderledes liv, som ikke træffer beslutninger som du og jeg, sagde anklageren og fortsatte:

- Hvorfor ringede hun ikke til politiet? Hun havde jo en telefon. Her er det vigtigt at lægge mærke til, at vidnet, der fandt hende, bed mærke i, at hun blev talt grimt til af politiet.

Anklagemyndigheden viste billeder af offeret med helt sorte, hævede cirkler om hvert øje.

- Det understreger den råhed og brutalitet, hun blev behandlet med.

Derpå vendte hun sig mod bevismaterialet og fremhævede, at offeret havde 34 læsioner fra det tidsrum, det var blevet oplyst, at hun havde opholdt sig hos den tiltalte.

- På tiltaltes hals var der to kradsemærker, sagde anklageren.

Forsvarer rejste tvivl

Forsvarerens procedure startede med at minde nævninge og dommere om, at beviser for en anklage skal føres med overbevisende styrke, og enhver tvivl skal komme tiltalte til gode.

- En fornemmelse er ikke nok. Der må ikke være nogen praktisk tvivl om skylden, lød det

På baggrund af den konkrete bevisførelse betvivlede han især frihedsberøvelse. Forurettede havde slet ikke havde været i tiltaltes hus fredag, som ellers forklaret. Fredag eftermiddag var hun registreret på akutmodtagelsen med forstyrrende adfærd, ligesom hendes mobil var registreret på en mast ved Vordingborg lørdag formiddag.

- Forurettede sagde, at stemningen var god den første aften. Hvornår skiftede den? Fredag er hun der ikke, og lørdag var stemningen god, så hvornår skal frihedsberøvelsen have fundet sted, spurgte han.

I forhold til voldtægtsforsøg og anden seksuel omgang kunne forsvareren også kun se en frifindelse for sig.

- Det kan da godt være, at man i den situation har gjort sig lidt rigelig lækker. Når hun siger nej, og man så lusker ind i soveværelset igen, er der altså ikke tale om tvang.

Det fandt nævninge og dommere heller ikke bevist, og sagen endte altså med en dom på otte måneders fængsel.

Læs også artiklerne "Overlæge sår tvivl om tiltaltes lussing" og "Går efter forvaringsdom i sag om vold og voldtægtsforsøg"