Mette Staalgaard Nielsen har tidligere været ansat som "husmusiker" på Guldborgsund Kommunes plejecentre. Et projekt, der blev sparet væk efter tre år. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der inviteres til møde om etablering af et sangkraftcenter
på Kumus onsdag 16. marts.
Birgitte GrønningBirgitteGrønning
OffentliggjortSidst opdateret
GULDBORGSUND Er der så meget sangglæde og -kraft i Guldborgsund, at vi skal have os et sangkraftcenter?
Det spørgsmål er musiker og projektleder Mette Staalgaard Nielsen gået i gang med at finde svaret på.
Sangens Hus har i samarbejde med Guldborgsund Musikskole ansat hende i et par måneder til at undersøge, om der er grobund for idéen om et lokalt sangkraftcenter.
Foreløbig har en række interessenter givet skriftligt udtryk for, at de på den ene eller anden måde vil støtte op om idéen.
Det gælder ifølge Mette Staalgaard Nielsen Ensemble Storstrøm, Guldborgsund Musikskole, Vores Nykøbing, Teatret Masken, Højskolen Marielyst, Højskoleaften Guldborgsund, Lolland-Falster Lovestorm, Nørre Alslev Skole, Nordbyskolen, Nykøbing Falster Menighedsråd, Sakskøbing Kirke og kor, Skovbørnehaven Skovtrolden, Børnehuset Grønnegården, Sct. Josef Søstrenes Skole, Stubbekøbing Kirke, gospelkoret Unique, Stubbekøbing Landsbyordning og gospelkoret Soul Invitation.
Annonce
- Flere er på vej, fortæller Mette Staalgaard Nielsen, der sammen med musikpædagogisk leder og administrativ leder af Guldborgsund Musikskole, Michael Axen og Tine Plovmann, er tovholdere på projektet.
I øjeblikket ringer og skriver Mette Staalgaard Nielsen til alle de lokale foreninger, institutioner og erhverv, hun kender og tænker har - eller kan få - en musikalsk interesse.
- Jeg har mødt en stor velvilje, men jeg har langt fra nået alle endnu, erkender hun og opfordrer alle, der interesserer sig for trivsel, læring og sundhed i daginstitutioner, skoler eller på ældreområdet til at være med.
Det gælder for eksempel også kirkekor, amatørkor og professionelle kor og sangforeninger.
Onsdag 16. marts klokken 17 er alle, der vil høre mere om projektet, inviteret, når der holdes interessentmøde på Kumus ved Fuglsang Kunstmuseum.
Vil man være med til mødet, kan man tilmelde sig på mail til mettestaalgaard@outlook.dk eller ringe til hende på 30 82 33 56.
Hvad er et sangkraftcenter?
Et sangkraftcenter er en forening eller selvejende institution, som udelukkende har det formål at fremme sangen lokalt til gavn og glæde for alle lige fra vuggestue til plejecenter. I 2012 blev der i et samarbejde mellem Kulturministeriet og Sangens Hus startet ni sangkraftcentre i Danmark med støtte fra Det Obelske Familiefond. I dag er der 12 sangkraftcentre i landet. Det er kommuner og områder i Danmark, hvor man har valgt at lægge stor vægt på sang i for eksempel dagplejer, vuggestuer, skoler og ældrecentre - og på børne- og ungdomskor, fyraftenskor og lignende. Erfaringerne med de første sangkraftcentre viser blandt andet, at de er gode til at skabe frugtbare fælleskaber for børn og unge gennem sang. At sangen kan gavne i mange sammenhænge: pædagogik, læring, talentudvikling, fællesskaber, kultur, sundhed, psykiatri, beskæftigelse og ældrepleje.
På den baggrund har Kulturministeriet bevilget penge til opstart af 15 nye sangkraftcentre i Danmark. Projektet hedder "Sangkraft 25" og har et samlet budget på 34 millioner kroner, hvoraf de 17 millioner er finansieret af Ole Kirks Fond, Det Obelske Familiefond og en bevilling på finansloven for 2021 og 2022. De resterende 17 millioner kroner forventes at opstå fra lokal medfinansiering.
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik