Den uundværlige familie

NYKØBING Man bliver muligvis skuffet, hvis man udelukkende tager ind til Teatret Maskens juleforestilling med forventningen om at se et pyntet juletræ. Og gaver. Og søde mus, der danser rundt om hele herligheden. Men det rørte ikke de børn fra Idestrup Privatskole, der torsdag var forbi for at være prøvekaniner på forestillingen.

- Jeg synes, at klovnenummeret var det sjoveste, lyder det begejstret fra Jamie.

- Jeg kunne bedst lide, da de så havet, siger Selma.

- Og da hun cyklede på ethjulet cykel, udbryder Bertram H.

- Jeg synes, at det sjoveste var, da hun faldt ud af bilen, siger Josefine.

Forestillingen hedder "Gøglerens Hjerte" og er en hjemmeproduceret forestilling i samarbejde med NørregadeTeatret. Som altid har den ikke noget juletema, selvom det er en juleforestilling, men man kan sagtens finde varme og menneskelige værdier i den.

De to hovedpersoner, pigen Masina og gøgleren Zappo, er begge på flugt fra hver sin familie, fordi de ikke føler, at de passer helt ind i den konstruktion, som en familie nu engang kan være. Det kan de ikke rigtig finde ud af at fortælle hinanden, men til sidst finder de måske alligevel modet og lysten til at opsøge deres nærmeste igen.

Og det er da næsten som taget ud af et juleeventyr. Men også en barsk fortælling, når nu målgruppen begynder ved fem år.

- Nogle børn kan føle, at de ikke hører til nogen steder. Er det ikke vigtigt at føle, at man hører til et sted eller hører sammen med nogen? Ofte viser det sig, at hjælpen eller løsningen kommer et helt andet sted fra, end man lige havde forventet, forklarer kunstnerisk leder af Teatret Masken, Hannah Karina Mikkelsen.

Zappo, den mægtige, men også gnavne gøgler, er overbevist om, at han ikke har brug for nogen andre end sig selv. Men han mærker også hele tiden stik i hjertet.

Skal huske at leve

Det lykkes unge Masina at stikke lidt i ham, så hun til sidst vinder hans respekt og ophøjes fra assistent på hans udbrydernummer til at blive gøgler på et fælles klovnenummer. De bliver næsten som gøglerfar og -datter for hinanden.

Indtil i torsdags væltede det ind med bestillinger af billetter fra skolerne i Guldborgsund og Lolland kommuner, som alle får forestillingen betalt af kommunerne. Vordingborg har også bestilt billetter. Men med udmeldingen om smittesituationen fra kommunen er enkelte skoler begyndt at trække deres reservationer tilbage, forklarer Hannah Karina Mikkelsen.

- Det er bare så synd for børnene. Det at gå i teater er ikke blot en kulturoplevelse. Det giver også et fællesskab, siger hun.

Sidste år blev forestillingerne aflyst, og dermed mistede de daværende 0. klasser deres første mulighed for at komme i teater med skolen. Hannah Karina Mikkelsen frygter, at de nu mister muligheden igen i 1. klasse.

- Èn af restriktionerne er nu, at klasserne ikke må blandes, og det blev vi rigtig gode til at tage højde for på teatret sidste år. Børnene kan komme ind klassevis, spritte hænder af, hænge overtøj og gå ind i salen, hvor de sidder i forskellige afdelinger. Der er en meter imellem bænkerækkerne, og vi kan lægge et bræt henover den række, der skal fungere som afstand imellem klasserne. Det gik rigtig fint, siger hun og tilføjer, at der endnu ikke er fundet bekræftede smittetilfælde i en teatersal eller i en biograf, hvor man sidder stille og med hovedet i én retning.

Viceskoleleder og klasselærer for én af 1. klasserne på Idestrup Privatskole, John Wismarch, forklarer, at man dagen før forestillingen blev i tvivl, om det var fornuftigt at tage børnene med på tur.

- Men ud fra de daværende tal kunne vi godt forsvare det. Vi er kørt i to busser, så der kan være mere afstand imellem klasserne. Og så skal vi også huske at leve. Vi har talt om det her med børnene i lang tid og glædet os til at tage af sted. Og vi oplever, at der er enormt gode og betryggende forhold her på teatret, siger han.