Der kom en stor sten og lukkede for vandet

Man tror, det er løgn, men selv temmeligt store sten kan ligge nede i jorden og bevæge sig med stenfart. Man kunne kalde det vandreblokke, men det betyder noget andet.
 
Men pludselig en dag kan det blive for meget for et vandrør i hård plast, som bliver presset ud af facon og flækker på langs. Og så siver vandet ud af sprækken - eller fosser ud i kaskader - og vandforsyningens folk skal på mudderarbejde.
 
Sådan var det torsdag på Skansevej ved Nysted, hvor folk fra Guldborgsunds Vandforsyning kæmpede det meste af dagen med en drilagtig blanding af vand og ler og en uvenlig sten i 250-kilo-klassen - eller måske større - som havde taget sig en spadseretur.
 
- Vi bliver ved, til vi er færdige erklærede vandforsyningens Jørgen Hansen sejrsikkert, så det vælger vi at tro på.




Vandforsyningen til campingpladsen i Nysted afbrudt det meste af torsdagen på en uvenlig kampesten.

Offentliggjort Sidst opdateret