Der sker intet i vragsag: - Mere kan jeg ikke sige
Den faldefærdige kutter "Signe Rink" ligger nu på bunden af Grønsund, og vraget fjernes ikke. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Sagen om, hvad der skal ske med vraget af kutteren "Signe Rink", ligger helt stille.
Myndighederne kan slet ikke svare på spørgsmål fra Folketidende om, hvorvidt vraget vil blive flyttet og i givet fald hvornår.
Sådan har det tidligere været med Søfartsstyrelsen, og sådan er det nu med Beredskabsstyrelsen, der har overtaget ansvaret for vragsagen.
- Jeg kan oplyse, at sagen om bjærgningen af "Signe Rink" stadig er åben. Mere kan jeg ikke sige, siger Ulla Bjørndal Møller.
Hun er sektionschef i Beredskabsstyrelsen.
"Signe Rink", som var en gammel Grønlandskutter, gik 24. januar 2024 på grund ved dæmningen mellem Møn og Bogø.
Forinden havde den i en vestenstorm drevet rundt i Grønsund med skipper Werner Blohm og hans kæreste om bord.
Hun blev evakueret, men han blev ombord, efter at kutteren var stødt på grund.
Kort efter brød en voldsom brand løs på kutteren, og Werner Blohm blev reddet fra skibet i sidste øjeblik.
Årsagen til branden, der ødelagde den gamle kutter for et års tid siden, er stadig ukendt.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde