Guitaren, og hvad et spillejob ellers kræver, lå stadig i bilen, da Chris mødte Folketidende mandag. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
- Vi håber, den lokale opbakning er stor, udtaler arrangør.
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
SAKSKØBING Det er tydeligt at se, der strømmer countrymusik gennem Chris Veber Østergaards blodårer.
Genren er kommet ind med modermælken, forklarer han, mens vi går fra parkeringspladsen på den modsatte side af det smukke, grønne areal, der om få uger skal agere bagtæppe til den første udgave af Storstrømmens Country Festival.
Det er ikke bare en fiks idé, der er opstået i det vakuum, der prægede den danske musikscene i 2020, og som stadig betyder, at mange større festivaler ikker må åbne portene.
Grundstenene blev lagt tidligere, men som for så mange andre projekter kom covid-19 i vejen - i første omgang.
Alle musikerne, mange med base i forskellige europæiske lande, andre helt fra countrymusikkens moderland, USA, blev bedt om at komme igen året efter. Og det er ved at være oppe over. Storstrømmens Country Festival begynder officielt torsdag 5. august og spiller fredag og lørdag med.
Annonce
Det store, grønne areal, festpladsen, får to scener og et madområde. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Spiller selv
Udover navne, som nok klinger ganske velkendt i ørerne på folk, der som Chris har country i blodbanerne, vil formanden optræde med eget band. Ikke noget, han var meget for, forklarer han.
- Vi manglede et enkelt band, og de andre i bestyrelsen spurgte, om vi ikke selv kunne spille. Det var jeg ærligt talt ikke meget for, men på et eller andet tidspunkt blev vi overtalt, forklarer Chris og letter på hatten.
Baggagerummet i bilen er fyldt med musikudstyr. Gruppen "Chris Veber & Southern Highway" havde været ude at spille dagen før. Det illustrerer ganske glimrende motivationen bag projektet.
- Vi vil jo bare gerne bringe noget god countrymusik til vores område. Det ville være fedt, hvis folk tænkte på Sakskøbing, når de tænkte på countrymusik på Lolland-Falster, forklarer Chris.
Om det bliver en engangsforestilling over de tre dage i august vides endnu ikke. Formanden håber, at det bliver en tilbagevendende begivenhed. Men det kræver én ting.
- Vi skal have den lokale opbakning. Det skal bare kunne løbe rundt, så vi kan se, at det også kan gøres igen næste år. Hvis ikke, så må det være en engangsforestilling. Men vi krydser fingre for, at opbakningen fra lokalområdet bliver så stor, at vi også kan arrangere noget igen i 2022, fastslår Chris Veber Østergaard.
Der bliver varmet op til festivalen med mindre koncerter 22. og 29. juli. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker