- DET ER ALTID ET FREMSKRIDT, AT HAN ER LYDHØR
I Grønsund Havhave er man glad for fødevareministerens håndsrækning. Foto: Hanne Gaard Guldager
Foto: Hanne Gaard Guldager, FT
Det er et skridt i den rigtige retning, lyder det fra formand for Grønsund Havhave efter svar fra fødevareminister.
STUBBEKØBING: Så langt så godt.
Formanden for Grønsund Havhave, Mads Hansen, er glad for at have fået, hvad der ligner en håndsrækning fra Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, og dermed et fremskridt i sagen om dyrkning af muslinger på et hobbyanlæg i Stubbekøbing Havn.
Læs også: Grønsund Havhave får afslag på muslingeanlæg
- Det er altid et fremskridt, at han er lydhør, så nu må vi se, hvad der sker. Det går i hvert fald i den rigtige retning. Vi er positivt afventende, lyder det fra Mads Hansen.
Tilpasse reglerne
Grunden til afslaget fra Fiskeristyrelsen var oprindeligt, at det blev betragtet som et kommercielt anlæg, hvilket aldrig har været formålet for Grønsund Havhave. Derfor gik man videre til politikerne med sagen.
Noget tyder altså på, at der kan være en åbning på vej.
Ministeren skriver blandt andet i svaret:
"Jeg har derfor bedt mit ministerium om at undersøge muligheden for at tilpasse reglerne, så mindre, ikke-kommercielle opdrætsanlæg bliver undtaget ansøgningsstoppet."
- Så nu skal han vel have fat i embedsmændene, og det skal med på nogle møder. Jeg håber bare, at de arbejder hurtigt. Men nu kommer der måske snart valg, og hvad sker der så efter et valg. Men det her er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, siger Mads Hansen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde