Det halter stadig med trivsel og fravær

GULDBORGSUND Er du glad for at gå i skole? Føler du dig alene i skolen? Den slags og mange andre spørgsmål svarer folkeskoleelever på én gang om året. Svarene indgår i en trivselsundersøgelse til Børne- og Undervisningsministeriet. Men netop trivsel er ikke forbedret trods politisk fokus.

Da det tidligere børn, familie og uddannelsesudvalg i Guldborgsund Kommune trådte sammen efter valget i 2017, satte det fire udvalgsmål. Tirsdag holdt det nye børn og skoleudvalg møde, og på dagsordenen var en afrapportering af fremdrift i målene. Mål for, at alle børn får et godt fundament for viden og udvikling, samt at alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan, ser samlet set ud til at blive opfyldt, skriver direktionen i sin indstilling.

I to tilfælde halter man efter. Trivslen er et af dem. Den ville man gerne forbedre, men trivselsniveauet rykker sig ikke. På spørgsmålet, om det er svært at høre, hvad læreren siger, svarer 45 procent af eleverne i 0.-3. klasse ja, nogle gange, 42 procent svarer nej, og 13 procent svarer ja, tit. Det er stort set identisk med året før.

Mere ulovligt fravær

Noget andet, man ikke når i mål med, er elevernes ulovlige fravær. Det er steget under sidste halvdel af coronaepidemien. Elevfraværet er fortsat højere end landsgennemsnittet og har været stigende det seneste år, hvilket er bekymrende og et højt prioriteret indsatspunkt for alle skoler, står der i afrapporteringen.

På vej

Bente Lerche-Thomsen (EL) sad også med området i sidste byråd. Nu er hun næstformand i børn og skoleudvalget. Folketidende spørger, om det er tilfredsstillende, at man har nået halvdelen af sine mål?

- Vi er på vej, vil jeg sige. Der har været meget. Blandt andet corona, som også får skyld for meget, men nu giver vi fuld skrue fremadrettet, og her er det væsentligt, at vi gør det sammen med skolerne. Så vi får dialogmøder op at stå, hvor det er skolerne, der sætter dagsordenen.

Lang boglig dag

Den nyvalgte formand i Lolland-Falsters Lærerforening, René Rygaard, peger på, at reformen fra 2013 med længere skoledage kan have betydning for både trivsel og fravær.

- Vi har lavet en skole, hvor eleverne er der i rigtig lang tid, og vi har set trivslen falde siden 2014, hvor reformen blev indført. Skolen er desuden blevet mere boglig og med større fokus på eksamen, så man skal være god til at sidde stille.

Han håber, man vil gribe fat i skoledagens længde og have større fokus på dannelse fra landspolitisk side.

For reformen fra 2013 er ikke Guldborgsund Kommunes værk. Men på inklusionsområdet, hvor Guldborgsund Kommune inkluderer mere end gennemsnittet, kan der gøres noget.

- Det kræver mange ressourcer, hvis inklusion skal lykkes. Hvis en voksen har fire børn i et specialtilbud, som skal inkluderes i almene klasser, kan man ikke bare splitte den voksne i fire. For nogle giver det mening at blive inkluderet. For andre gør det ikke. Når man alligevel forsøger, kan det gå ud over klassekammeraternes trivsel, siger René Rygaard og understreger, at andelen af børn med behov for specialpædagogiske tilbud vokser.

Hammer-svært

Udfordringerne med inklusion er noget, Bente Lerche-Thomsen er optaget af:

- Det er hammer-svært. Vi kan ikke skrue tiden tilbage. Inklusion er kommet for at blive, men børn, der ikke profiterer af det, skal ikke i en almindelig klasse.

Hvordan man skal arbejde med inklusion fremover, lader til at have det nye udvalgs opmærksomhed. Om det bliver en del af strategien eller de nye udvalgsmål for børn og skoleudvalget, forventes først at ligge fast til oktober.