Trabant & Wartburg Vennerne lånte pladsen hos Charsten Hansen, der også selv ejer et par Trabanter. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen
En totaktsmotor, som dem kendt fra Wartburg og Trabant, har en karakteristisk pruttende lyd og en helt speciel lugt over sig. Netop det var toppopulært i weekenden i det østfalsterske landskab og især på Torvegade i Horbelev, hvor der var biltræf på Charsten Hansens plads.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
HORBELEV Det var olieduften, der blev talt om på Torvegade i den forgangne weekend. Netop den fra totakts-motorerne i de østtysk-producerede biler sværmede om deltagerne ved weekendens store biltræf i Horbelev.
Der blev også udvekslet historier om diverse Trabanter og Wartburg-biler, for de sidstnævnte er også stødt til den tidligere klub med navnet Trabant-Vennerne. I 1999 kom Wartburg til, og navnet er ændret til Trabant & Wartburg Vennerne.
- Vi er omkring 70 medlemmer i klubben, og vi holder tre-fire træf om året. Næste gang er vi på det store veteranbilshow ved Gavnø Slot 6. september, lød det fra Bo Korczak, der er et lokalt bosiddende medlem af bestyrelsen i Trabant & Wartburg Vennerne.
Selv har han haft adskillige Trabanter og Wartburg gennem årene. Gammel kærlighed ruster som bekendt ikke. Det så de østtyske biler næsten heller ikke ud til at have gjort på træffet i Horbelev. Flotte var de - alle som én.
Træffets ældste Trabant ejet af Poul Petersen, som fik sin første Trabant i 1966-1967. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen
Naturligvis blev der vist masser af motorer og andet godt frem undervejs i træffet. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen
Her er der fremvisning af et gammel militærkøretøj, og den røde Trabant har såmænd patruljeret i Ural-bjergene. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen
I weekenden var der masser af bilhistorie samlet i Torvegade i Horbelev. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen
Wartburg og Trabant er omdrejningspunkterne i klubben Trabant & Wartburg Vennerne. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned