Det vrimler med turister: Langt flere søger i sommerhus til jul og nytår
Det er blevet langt mere populært at leje et sommerhus i Bøtø og Marielyst hen over jul og nytår. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
30 procent flere sommerhuse er dette nytår lejet ud i forhold til sidste år, meddeler Sydfalster Turist- og Erhvervsforening.
Det er blevet langt mere populært at søge mod naturen, når julen og nytåret skal markeres. Uanset om det sker med den nærmeste familie eller i et festligt lag.
Således har udlejningsselskaberne oplevet en stigende interesse for de cirka 2.000 udlejningssommerhuse i Marielyst.
Sammenlignet med sidste år er udlejningen hen over juledagene steget 15 procent, mens stigningen hen over nytår er på hele 30 procent.
Det oplyser Sydfalster Turist- og Erhvervsforening, der hver uge modtager tal for antallet af udlejninger af hensyn til foreningens medlemmer.
- Vi ser rigtig mange tyskere og danskere i området i denne uge. Det er ret tydeligt i gadebilledet, at der er flere mennesker i sommerhusene, oplyser Annette Hansen, formand for aktivitetsudvalget.
Vi ser rigtig mange tyskere og danskere i området i denne uge.
Annette Hansen
Tættere på naturen
En del butikker har af samme grund valgt at holde åbent både 30. og 31. december, og flere restauranter leverer også nytårsmenuer. Blandt andet Slagter Schou.
Annette Hansen tilføjer, at tallene fra udlejningsselskaberne af gode grunde ikke fortæller, om flere vælger at tilbringe højtiden i deres private sommerhuse. Men i sit møde med folk på gaden er der indikationer på, at det også er tilfældet.
- Jeg har netop talt med en familie, der holdt en stor jul i København, og som normalt også fejrer nytåret der. Men i år holder de en mere rolig fest, hvor de kan være sig selv med nogle venner i sommerhuset, siger hun og tilføjer:
- Mit bud er, at det er mere afslappende at være i et sommerhus. Man er tæt på naturen og kommer ned i gear på en anden måde end i storbyen.
Tendens forstærket
Hendes oplevelse er, at tendensen med at søge mod sommerhusene er forstærket hen over de seneste fem til 10 år.
Og skulle man nu være i nærheden af Bøtø 1. januar kan man overveje at tilmelde sig Hjerteforeningens gåtur i Bøtøskoven klokken 14.00.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker